Feltsæsonen 2009

NEEM lejren er lukket med succes

20 August 2009

Lejren er nu lukket efter en udbytterig og succesfuld sæson

NEEM lejren er nu lukket ned for i år efter en meget udbytterig og succesfuld sæson.

Klargøring før afrejse

17 August 2009

En ren fornøjelse at bygge paller i godt vejr Dagen igennem blev der slæbt kasser op fra haller og telte som tilhører de forskellige deltagende lande, og som nu skal pakkes på paller, klar til at blive sendt retur.

Store pakkedag

16 August 2009

Værkstedet efterlades i god ro og orden Hele lejren lagde ud kl. 10 formiddag med at pakke og få de sidste dokumentationer i huse. Pludselig så lejren helt velordnet ud..

Sidste lørdag aften i denne sæson

15 August 2009

Årets sidste iskerneprocessering fejres Kl. 16:00, da generatoren var lukket ned for serviceeftersyn, blev der tændt stearinlys i laboratoriehallen, hvor vi fejrede afslutningen på sæsonnens processeringsarbejde i NEEM med et glas varmt krydret rødvin.

Verdensrekord i iskerneboring

14 August 2009

En skål for verdensrekorden Den sidste boredag på NEEM var med stor begejstring, for vi vidste at vi ville slå verdensrekorden  i iskerneboring

Perlebomben

13 August 2009

Solen står nu lavt på himlen ved midnatstid Hvad vi har lavet i dag

Is fra den seneste store istid

12 August 2009

Is fra den seneste store istid Isen, som i øjeblikket bliver processeret i laboratoriehallen, er 30.000 år gammel og stammer fra den seneste store istid

Lejren forbereder lukningen i næste uge

11 August 2009

Sverrir i værkstedsteltet Næste uge lukker lejren ned for denne sæson og forberedelserne til lukningen er i fuld gang.

En rigtig god og produktiv dag

10 August 2009

Julie renser en iskerne inden ECM-måling. Faktisk kører alt helt rutinemæssigt: vejret er godt og solrigt, boringen forløber godt, og arbejdet i laboratoriehallen går godt

Søndagsbrunch med Blue Grass

9 August 2009

Brunch med Blue Grass underholdning. Jesper spillede på en bas lavet af en halv olietønde og en bambuspind

Istidsisen processeres

8 August 2009

Sepp studerer luftbobler og clathrater i en sektion af is monteret på en glasplade. Det er meget spændende at processere isen nu, hvor vi når ned i istidsisen

Saunaen er færdig

7 August 2009

Alli og Axel bygger sauna. Den sidste konstruktion i lejren er en sauna i opbevaringsgaragen

Slutningen af sæsonen nærmer sig

6 August 2009

Billeder, der viser faldet i krystalstørrelsen over transitionen fra istid til mellemistid i dybden 1419 
m. Vi har ca. 1 uge tilbage af normal boring, processering og CFA, før vi skal begynde at pakke vores udstyr ned.

En smuk solrig dag

5 August 2009

Lizzie saver isen i 55 cm lange stykker. Boringen, CFA-målingerne, processeringen og logistikken kører helt i rutine.

En god og produktiv dag i lejren

4 August 2009

James tager prøver fra en håndboret iskerne for at studere sporstoffer fra metaller. Vi klargjorde lejren og landingsbanen til brug for træningsmissioner med LC-130 flyene

CO2-målinger i laboratoriehallen

3 August 2009

Et skærmbillede fra PICARRO-instrumentet, der måler CO<sub>2</sub> og methan i luften. CO<sub>2</sub>-koncentrationen stiger i løbet af dagen, hvor 10 videnskabsfolk atbejder i Laboratoriehallen. Det første billede fra målingerne med PICARRO-instrumentet: CO2-indholdet i luften i laboratoriehallen.

En stille dag - uden uheld

2 August 2009

Antenneforholdene bliver optimeret I dag nåede de i laboratoriehallen til Bølling-Allerød tiden. Borerne foretog kørsel nummer 500. Methan Picarro instrumentet fungerer fint og CFAerne har efterhånden nået en rutine med den nye bemanding

Lørdag aften

1 August 2009

Schweizisk aften i lejren I dag er det den Schweiziske nationaldag og aftenens tema er Schweizisk. Tak til Suzanne, Uhrs, Adrian (schweizer) og Robert for en fortrinligt middag

Tilbage til rutinen

31 July 2009

Frisk frugt og grønt i lejren Medie- og DV besøg og udskiftning af folk er et hårdt pres i en lejr, hvor der er tre uger mellem flyvningerne. Så selvom alle i lejren nød det friske pust udefra, lød der et STORT lettelsens suk, da flyet gik i luften torsdag eftermiddag.

Medie og DV besøg - og udskiftning i NEEM besætningen

30 July 2009

Dorthe bliver interviewet I dag har vi haft mega travlt i lejren. Dagen startede meget tidligt med vejrobservationer, klargøring af skiwayen og pakning af ispaller og personligt udstyr.

Overgangsisen er boret

29 July 2009

Fejring af den nåede boredybde I dag fejrede vi at have boret gennem overgangsisen mellem is- og mellemistiden, som går helt tilbage til 11.703 år før 2000 e.Kr.

Iskrystallernes smukke kunstværk

28 July 2009

10.000 år gammelt iskrystal Når et stykke is bliver set gennem et polarisationsapparat, træder hvert enkelt af isens krystaller tydeligt frem. På billedet ses et knap 0,5 mm stort iskrystal

Tomme tønder

27 July 2009

Jørn flytter tomme tønder For at modvirke at det dybe borehul i isen bliver presset sammen på grund af isflydningen, er det nødvendigt at fylde det op med en væske. Ved NEEM boringen benytter vi en blanding af ESTISOL 240  - som er et ekstrakt af kokosnøddeolie – og COASOL.

Der bores

26 July 2009

Phillipe er glad efter at have boret en 3,2 m lang iskerne. Phillipe har netop boret en 3,2 m lang iskerne. Hvordan kan vi vide det?

Aperitif i Firnlandsbyen

25 July 2009

Aperitif i Firnlandsbyen 2 km fra hovedlejren lørdag før aftensmad. Vores festligheder lørdag aften startede med snacks og god rødvin i Firnlandsbyen 2 km fra hovedlejren.

Er det altid godt vejr på NEEM?

24 July 2009

En trænet skiløber 'skøjter' på den hårde landingsbane på NEEM. Vi har haft godt vejr med blå himmel og kun svag vind siden sidste udskiftning af mandskab, som fandt sted d. 9. juli.

Laboratoriehallen bliver vækket til live igen

23 July 2009

Et 1,65 m langt stykke is i linescan-instrumentet i laboratoriehallen. Isen er i et stykke og helt uden 
brud! Dette var dagen, hvor vi startede processeringen af isen under skøriszonen. Det var en stor succes.

De brave borere

22 July 2009

En lille billedserie af Olivier, der tager det indre kernerør ud af boret. Det er faktisk en temmelig våd affære at bore en dyb iskerne. Når borerne tager iskernen ud af boret bliver de ofte gennemblødt.

Vi er ude af skøriszonen

21 July 2009

Sverrir flyttede alle køretøjerne i lejren, så han kunne planere området omkring garagen. Det var noget af 
en parade. Endelig! Vi er nået igennem skøriszonen og den is, der er boret og logget i dag, vil blive processeret senere på ugen, når den har hvilet i kernelageret i nogle dage.

Loggerne har indhentet borerne!

20 July 2009

Næsten alle borere og loggere. De diskuterer, om dette mon er en skør iskerne eller ej. Loggerne har gjort en stor indsats for at indhente borerne ved slutningen af skøriszonen, og i dag loggede de en rekordhøj længde: 119,20 m.

En sand søndagshistorie

19 July 2009

Et 4 m dybt hul er gravet til det udendørs toilet. Her er en sand søndagshistorie: For at undgå alt for dårlige lugte inde i main dome har vi to udendørs toiletter. De består af et lille telt over et komfortabelt træsæde, som er betrukket med isolerende materiale og placeret over et dybt hul i sneen.

Lørdag på fransk

18 July 2009

- et overskæg der understreger situationen Lørdag aften i lejren var som sædvanlig helt speciel. Vi havde en uovertruffen fransk middag frembragt af det franske team. TUSINDE TAK!

Overfladeboringer har også interesse

17 July 2009

Zoe og Kaitlin arbejder med overfladeboringer I firn-landsbyen har vi  Zoe og Kaitlin som er meget interesserede i iskernerne fra overfladeboringerne. Iskernerne bliver omhyggeligt dokumenteret, logget og pakket i poser og kasser

NEEM - den krydsfinerædende lejr

16 July 2009

Krydsfinervagten Det er helt utroligt så mange plader krydsfiner der bliver brugt hver uge. Med hvert fly kommer der mellem 20 og 30 plader, som ofte på forhånd er øremærket til et eller andet projekt

Restaurant NEEM - bedste sted i byen

15 July 2009

To glade kokke Med to kokke i lejren, Brandon og Louise, bliver vi godt forkælet. Fantastiske retter og et stort udvalg af kager dagen igennem, giver lejrlivet et ekstra løft.

Fuld fart frem i lejren

14 July 2009

Natholdet i CFA huset I NEEM lejren er der fuld fart på med boringer fra 08:00 morgen til 24:00 midnat, og CFA analyser og logginger foregår 24 timer i døgnet. Ved de fleste måltider er otte ud af lejrens 36 medlemmer på skiftehold og spiser på andre tidspunkter. 

Tilbage til rutinen

13 July 2009

Loggerne forbedre måden iskernerne bliver behandlet på Lejren er ved at finde tilbage til rutinen og i dag har alle haft travlt med at logge, foretage CFA analyser og bore -  det nye team har næsten fundet det ”normale” høje tempo.

En dag med stor udskiftning i lejren

12 July 2009

CFA'en - moderne kunst I dag var en heldig dag. ”Skier 73” landende kl. 10 med 15 nye folk og otte forlod os. Det er kedeligt at skulle sige farvel, men skønt at sige ”velkommen”!

Opbevaring af iskerner fra brittle-zonen

11 July 2009

Iskernetrug til opbevaring af iskerner fra brittle-zonen Brittle-zone isen fra 600 m og ned til den dybde vi er nået til nu – dvs. 1055 m (loggernes dybde), bliver opbevaret i en iskerne buffer. Bufferen består af en række trug, som hver især måler 4 m.

NEEM kontroltårn

10 July 2009

Fra kontroltårnet er der udsyn over hele lejren På toppen af hovedbygningen er der installeret et tårn hvorfra man har en af de bedste udsigter over Indlandsisen i Grønland. I tårnet er lejrens kommunikationsudstyr installleret

Iståge hele natten

9 July 2009

Tåge over NEEM Denne morgen havde vi planlagt en flyvning med afgang fra SFJ kl 4 om morgenen. Vi planlægger flyvningerne om natten for at have lave temperaturer, idet de høje dagtemperaturer gør det vanskeligt for flyet at lette eftersom sneen bliver klæbrig

Boringen når 1000 m dybde

8 July 2009

Fejring Hurra! I dag ved aftensmadstid nåede NEEM boringen en dybde af 1000.07 m (borernes dybde).

Vedligeholdelse af landingsbanen (skiway)

7 July 2009

Save "Grooming" betyder kørsel op og ned af skiway'en med et stort køretøj som trækker en "tiller" hvorved sneoverfladen udjævnes og kompakteres.

Første resultater fra on-line vandisotopmålinger

6 July 2009

Første resultater Vi er meget stolte af at kunne vise de første resultater fra det nye instrument her.

Iskernestratigrafi

5 July 2009

iskernestratigrafi Fra tid til anden ses forskellige interessante fænomener så som et vulkansk askelag, et synligt støvlag eller smeltelag.

Lørdag aften på NEEM

4 July 2009

Lørdag aften Lørdag aftener på iskerneborestationer i Grønland har en lang tradition som rækker tilbage til Dye-3, Summit og NGRIP boringerne.

NEEM produktionskurver

3 July 2009

De daglige fremskridt for boring, iskernebehandling og CFA analyse. Boringen er nu i dybdeintervallet med skør is (brittle-zonen) som omtrent dækker intervallet 600-1200 m. Isen i dette interval er ikke egnet til processering i år på grund af luftbobler under højt tryk, og vi lagrer derfor brittle-isen i en kernebuffer indtil næste år hvor den har relaxeret. Hvis de nuværende gode fremskridt fortsætter, kan vi nå igennem det skøre is i år. Vi krydser fingrene!

British Antarctic Survey radarmålinger

2 July 2009

Det mobile BAS radar setup i aktion. British Antarctic Survey (BAS) udfører et associeret projekt ved NEEM, dvs. et projekt som ikke er direkte relateret til iskerneboringen. Fabien Gillet og Timothy Burton har kørt på skidoo rundt i området med deres radar, GPS, radio, og et telt i tilfælde af dårligt vejr.

NEEM dyreliv

1 July 2009

Dagens NEEM-fugl: Pagophilia Eburnean (Ismåge). I dag havde vi for første gang i mere end en uge en gæst i lejren: en Pagohpilia eburnean (Ismåge) som normalt tilbringer tiden i udvalgte områder ved kysten.

Iskrystalmålinger

30 June 2009

 Hvert farvet felt er ét iskrystal og farverne 
representerer iskrystalorienteringen . Det farverige billede til venstre viser en 300 mikrometer tynd isprøve fra 440 m dybde i NEEM iskernen, som blev lavet i går. Prøven er 9 cm bred og 4 cm høj og toppen af prøven (opad) peger mod venstre.

NEEM seværdigheder

29 June 2009

De øverste to meter af NEEM sne stratigrafien som den ses i dobbelt-pitten der blev lavet i går af Timothy. Solen skinner på bagsiden af snevæggen gennem den anden pit hvorved lagene synliggøres. Hvert lag repræsenterer et snefald eller en storm og hele profilen dækker sandsynligvis 3 års 
sneakkumulation. Efter en hård arbejdsdag byder NEEM lejren på mange former for adspredelse. I godt vejr er et af de mest populære udflugtsmål landingsbanen (skiway’en).

Den rigtige Julesne

28 June 2009

Julesneens vej gennem opskærings- og målearbejdet Denne søndag morgen var noget af den is som gik gennem savene i analysehallen præcis 2009 år gammel. Så vi passerede overgangen fra år 1 e.v.t. (+1) til år 1 f.v.t. (-1) inklusive den sne som faldt juleaften år 1.

Vulkanske fingeraftryk i isen

27 June 2009

Til venstre ses Vesuvudbruddet fra 79 AD som en top I ECM profilen. Til højre udpeges syretoppen på ECM computerskærmen med iskerneprocessorerens
mest benyttede arbejdsredskab: kosten. I dag behandlede science trenchen næsten 2000 år gammel is og det berømte Vesuv-udbrud fra 79 AD blev identificeret ved Electrical Conductivity Measurement (ECM) metoden i 410 m dybde.

NEEM-produktionslinien

26 June 2009

Bordfodbold er en populær beskæftigelse efter aftensmad. Nu er produktionen kommet godt i gang efter mandskabsudskiftningen tirsdag. Læs mere her om arbejdsgangen i iskernearbejdet.

Lejren kommer op i fart

25 June 2009

Den succesfulde analyse af de første 100 m iskerne i CFA laboratoriet fejres. I dag var vores første almindelige arbejdsdag siden den store mandskabsudskiftning tirsdag. Boringen er ved at komme godt i gang med mere end 27 m ny iskerne i dag. Prøvetagning og måling af iskernen accelererer også med mere end 20 m is behandlet i dag.

Grønlands varme hjerte

24 June 2009

Feltdeltagere nyder solskinnet Sommeren er kommet til NEEM med klar blå himmel, vindstille og dagtemperaturer omkring -10°C. De høje temperaturer giver desværre problemer for iskernerne, og en række tiltag er blevet iværksat for at holde bore- og analyseshallerne så kolde som muligt. Man kan nu nyde eftermiddagsteen udenfor foran hovedbygningen. På overetagen i hovedbygningen når temperaturen i løbet af aftenen 30°C, selv med åbne vinduer.

Store skiftedag

23 June 2009

Kollegerne på vej ind i flyet hjemover I løbet af de to sidste dages flyvninger er 2/3 af lejrens beboere blevet udskiftet med friske kræfter. Alle lejrens funktioner er berørt, da der er nye folk på følgende poster: kok, læge, bore-hold, analyse- og opskæringshold og feltleder. Mange af vores nye deltagere har deres første dag på isen nogensinde, så der er meget nyt at lære og at lære fra sig for de mere erfarne før arbejdet kommer tilbage på fuld skrue.

Gæster fra pressen i lejren

22 June 2009

Skier 02 på himlen over lejren 109'erne, der flyver Hercules-flyene til lejren, spurgte om vi ville modtage et hold pressefolk fra USA, hvilket vi naturligvis gerne ville. Kl. 12:38 ankom flyet i lejren, og vi viste de besøgende rundt i lejren og i bore- og analysehallerne. Besøget i borehallen faldt heldigvis sammen med at en kerne blev bragt til overfladen. Kl. 14:10 afgik flyet med gæsterne uden problemer i første forsøg.

Grønlands nationaldag og voodoo i lejren.

21 June 2009

Maggan udgraver køletunnel. Det er Grønlands nationaldag i dag. Denne dag markerer også overgangen fra hjemmestyre til selvstyre. Vi markerede dagen og sender vore bedste ønsker for fremtiden til det grønlandske og danske folk og regeringer i den ny form som rigsfællesskabet har fået.

Lørdag. Og stadig nåede vi en masse ting.

20 June 2009

NEEM sangerne opfører denne sommers hit: NEEM-sangen. Alle mand som kunne undværes havde travlt med at grave køletunnelen i analysehallen. Iskernerne bliver mere skøre. I dag knækkede én mens borerne skubbede den ud fra borerøret. Trods alt var borerne og loggerne i stand til at behandle dagens produktion på en god måde. Da vi har monteret mørkelægningsgardiner i hovedbygningen, kunne vi spise aftensmad i en kunstig aftenstemning. Mørket gav en ny stemning på en lørdag aften.

Skør is er på vej

19 June 2009

Den vestlige del af lejren, pæn og ren, set fra toppen af hovedbygningen. Her til morgen var loggerne, Bo og Susanne frustrerede. Den fine justering de lavede i går var ikke nok, og den første iskerne revnede mange steder for dem.

En dag med succes’er og skuffelser

18 June 2009

 Sarah og Anna S. Nyder et stille øjeblik på en sofa med sne-marokkopuder
for enden af landingsbanen. CFA laboratoriet har lavet deres første målinger i dag! Den schweiziske del af systemet virker på nær sulfat som holdet vil få i gang under målingerne de næste dage.

En rutinedag i fint vejr

17 June 2009

 En skive is bliver undersøgt i rødt lys i en mikroscanner for bobler og
deres form samt mikroskopiske uregelmæssigheder. I CFA laboratoriet laver de sidste små indstillinger numre. Håbet er nu, at i morgen kommer laboratoriet i gang.

En travl, men effektiv dag I hulerne

16 June 2009

Frisk opboret iskerne ved logger bordet. Folkene i analysehallen behandlede næsten 35 m iskerne i dag. Det er ny NEEM rekord.

En dejlig rutinemæssig dag

15 June 2009

 Det travle borehoved for enden af det lange bor. Skærene er skarpe som
barberblade. Iskernerne bliver trukket ud fra det mørke hul. Lejren har fundet en rytme, og det er en god én. Folk har fundet arbejdsrytmen og alt virker.

En smuk søndag

14 June 2009

 Anna Storm børster en kernesektion af som en sidste rengøring før
sektionen kommer i line scanneren. Selv om vi begyndte arbejdet sent, kom vi dog fint op i omdrejninger. Den vejrmæssigt smukke dag gik fint.

Lørdag igen

13 June 2009

Et snefnug. Sepp samlede snefnug i snevejret i aftes. Med en særlig teknik
lykkedes det ham at tage billeder af dem. Da boringen går godt med en god fart nedefter og iskerneanalysen er ved at få fart på, så kunne vi fejre lørdag aften med god samvittighed.

Anden dag med good boring, opskæring og analyse

12 June 2009

 Sneblokke fra udgravningen af køletunelen bliver hejset op gennem et hul i
taget til borehallen og kørt bort. På denne fine dag fortsatte boringen og iskerneanalysen med god fart. I dag blev iskernen med laget med det vulkanske nedfald fra et udbrud i 1259 AD skåret op og analyseret.

En herlig milepæl er nået ved NEEM

11 June 2009

Filmaften i hovedbygningen. Det har været en dejlig dag, ikke blot på grund af vejret, men også for projektet.

Vi begynder at forstå bønder

10 June 2009

---------------------------------------------- Et gruppebillede af lejrens befolkning (J.P. er fotograf) på Sepps
fødselsdag. Selvom vi sidder midt på Indlandsisen og føler os som ”tapre polarforskere”, så er de fleste af os storbymennesker i det daglige.

Nu borer og analyserer vi iskerner

9 June 2009

Susanne B., Susanne I. og Sebastian i den nye proviantfryser. Dette er den første dag i en forhåbentlig lang række af dage med boring, opskæring og målinger på iskernen. Vi er i en ”alle mand på dæk” situation.

En lille revolution

8 June 2009

Travlhed i laboratoriehallen. Idag blev laboratoriehallen klar til at behandle iskerner. Nogle få meter iskerne blev behandlet ved de forskellige stationer. Save blev justeret og små detaljer blev korrigeret. Det var en begyndelse, og i morgen begynder fasen hvor behandlingshastigheden forøges og effektiviteten stiger. Hylderne i kokkens fryser blev klar i dag, og al frossen proviant blev anbragt i snehulen. Nu mangler vi kun at rejse en lille lagergarage, og så er alt oppe at stå i NEEM lejren.

En stille søndag på isen

7 June 2009

Lou og Sverrir mærker positionen til en lagergarage op. Hele laboratoriehallen er nu klar til at gå i gang; men nogle problemer med elektronikken til DEP og line scanner udstyret får os til at vente en halv dag. Vi begynder langsomt. Folk skal lære sig de forskellige arbejdsgange og savene skal indstilles til at save akkurat efter det planlagte mønster.

Vi færdiggjorde indgangen til borehal og laboratoriehal på en kold og blæsende morgen

6 June 2009

Teltet der dækker indgangen til hallerne under sneen Dagen begyndte kold og blæsende. Et tappert hold var i stand til at rejse en hvid teltbygning ovenpå trappen og elevatoren ned til bore- og laboratoriehallen. Med teltet på elevator og nedgang kan vi begynde at lukke den skrå udgravning som fører ned til bunden af elevator og trappe.

Fint vejr og folk falder godt til

5 June 2009

Aften over Indlandsisen. Vi er mange nu, og for os tre: Sverrir, Sarah og J.P. som er de eneste tilbage fra åbningen for en god måneds tid siden, er det interessant at se hvorledes lejren skifter karakter endnu en gang.

Det var en neglebidende oplevelse I dag

4 June 2009

Jakob sender en vejrballon af sted for at bestemme skyhøjden. Det var sidste chance for at få 9 folk ud, så de kunne nå flyet i morgen tilbage til Europa uden at genbestille og købe nye billetter.

Vejret er dårligt - det hjalp ikke at vente

3 June 2009

En frisk boret iskerne stikker ud fra bunden på boret. Krissy er ved at
forberede afmonteringen af kernerøret. I dag havde vi snevejr og vind hele dagen og meget høje temperaturer. Vi lod flyet vente så længe som muligt; men vejret blev ikke bedre. Kl. 12.00 aflyste vi flyet.

Mange forbereder sig på afrejse

2 June 2009

Dagens blik fra lejren mod vores landingsbane. I morgen har vi en planlagt flyvning med næste hold til lejren. 10 forlader lejren og 17 ankommer. Efter udskiftningen i morgen bliver lejren fuldt bemandet.

Det ny NEEM bor på jomfrurejse

1 June 2009

Gruppebillede fra weekendens besøg. Dagens store begivenhed var den første kørsel med det nye NEEM bor. I forhold til det gamle NGRIP/EPICA bor er det nye bor forsynet med en del nykonstruktioner.

En storslået og vellykket weekend (30 & 31.05.09)

31 May 2009

En meget sjælden begivenhed på Indlandsisen. H.K.H. kronprins Haakon af
Norge, H.K.H. kronprinsesse Victoria af Sverige, ?NEEMs prinsesse? Sarah,
vores kok, og H.K.H. kronprins Frederik af Danmark. Kl. 14.00 lørdag eftermiddag blev NEEM lejren invaderet. En gruppe på 31 mennesker besøgte lejren og af disse blev 18 natten over. Befolkningen i lejren nåede op på 44 og hovedbygningen var tæt af mennesker.

Spændingen stiger mens fint besøg nærmer sig

29 May 2009

Et nyt blik ind i borehallen fra trappen (stængerne til venstre). Mange aktiviteter i lejren afspejler det planlagte fine besøg i morgen. Folk er begyndt at blive lidt urolige ved udsigten til 31 besøgende i morgen.

Sneklodser, sneklodser og atter sneklodser

28 May 2009

Henry bygger en mur af sneklodser ved indgangen til den skrå udgravning. Da vi var ved at nå til enden af udgravningen af skakten til elevator og trappe, indså vi at det var nødvendigt at bytte om på trappe og elevator.

Vi har fået tag på, og vejret begynder at te sig underligt

27 May 2009

En scene fra bygningen af taget på udgravningen. Sarah lavede dejlig moskusokse til middag

Det strålende vejr fortsætter

26 May 2009

Et blik på lejren fra den gamle indflyvning lige inden den blev taget ned. Vi er så heldige med vejret. I adskillige dage har vi haft meget let vind, og det er godt, da vi er ved at udgrave en meget dyb skakt til trappe og elevator.

Endnu en strålende dag på isen

25 May 2009

Udgravning af nedgang til borehallen. Lejren skifter form. Sverrir har fjernet alle snedriver omkring garagerne, og nu ligger de fladt på overfladen.

En solskinssøndag

24 May 2009

Der sættes flag op langs den nye landingsbane. Denne søndag morgen blev hovedgeneratoren afkoblet fra lejren, mens Bruno udskiftede hovedfordelingspanelet på generatorhuset.

Vi kan nu bore 2 meter iskerner i hver kørsel

23 May 2009

Lørdagsaften grill foran hovedbygningen. Grillen er et gammelt bundkar til
en af vore bæltebiler. Da borehallen nu er fuldt operationsklar, er borerne begyndt at koncentrere sig om at lære hvorledes borevæsken skal behandles, om hvordan borevæsken virker sammen med boret og om at indstille borets forskellige komponenter.

En lang iskerne

22 May 2009

Den nye vanddampmålestation. mce_tsrc= Det har været en blæsende dag i dag. Snefygningen kom rigtigt i gang over middag. For Henry var det rigtigt irriterende.

Vi har det bedste vejr i denne feltsæson

21 May 2009

Sneblæseren i aktion på denne smukke dag. Vi tog et par vigtige skridt i dag. Borerne hældte borevæske i hullet som forberedelse til selve den dybe iskerneboring. En af de defekte styringer til spillet er blevet repareret og nu har vi en backup.

Vi modtager det sidste fly i opbygningsfasen

20 May 2009

Flyet i dag havde brug fo brændstof for at komme afsted. Vi modtog i dag det sidste fly med materialer til opbygningen af lejren. Skier 71 ankom under samme vejrbetingelser som flyet i mandags; men besætningen klarede det og vi fik en mængde nyttigt og efterspurgt gods.

Stor aktivitet

19 May 2009

Man bygger de sidste teltbygninger. Der er virkeligt kommet gang I tingene. De mange nye folk rykker. En gruppe fik rejst tre teltbygninger, og vi har nu udbygget lejren helt.

Et fly ankommer, og lejren oplever en revolution

18 May 2009

Et billede fra vort borehulskamera fra 90 meters dybde. Til højre ses
underkanten af vores glasfiberrørforing, og hullet fortsætter ned i selve
isen. I dag ankom så flyet med 15 nye lejrmedlemmer. To, HansPeter og Henrik sagde farvel, så for de sidste 8 at åbningsholdet, skete der intet mindre end en revolution.

Nu håber vi på fly imorgen

17 May 2009

Når luften fyldes med iskrystaller opstår halo-fænomener omkring solen. Efter en sen begyndelse på arbejdet denne søndag morgen, gik folk i gang med deres sysler. Borerne har haft en god dag, og de er tilfredse med resultatet. Vi håber nu, at vejret viser os lidt hensyn så vi kan få fly imorgen.

Vi borer ned i isen under vores rørforing

16 May 2009

Trevor og Steff trækker en 1 meter iskerne ud af HT boret. Selvom det er klaret op, fyger sneen stadig. I morgen bliver vi nødt til at tage ud at planere landingsbaner.

Vi har boret den første iskerne

15 May 2009

Vores første iskerne på bordet. Kernen er måneformet, fordi den er boret i
overgangen mellem sidste års hul med stor diameter og dette års hul med en
mindre diameter. Udenfor fortsatte roderiet; men senere på dagen løjede vinden lidt af og vi kunne tage blæstens effekter i øjensyn. Nye snedriver er dannet, flere af dem mere end en meter tykke.

Vi arbejder indenfor - udenfor er et roderi

14 May 2009

Fygende sne i lejren. Hvor holder isen op og hvor begynder himlen? Hele dagen igennem har vi været tvunget til at blive indenfor. Vinden nåede sit maksimum i eftermiddags med vindstød på 19 m/s.

En dag med successer

13 May 2009

Overførsel af brændstof fra Skier 73 til NEEM lejren. Vi besluttede i går at modtage et fly fra Thule med brændstof. Da de fleste stationer på Indlandsisen var lukket på grund af dårligt vejr, og NEEM var den eneste åbne station, blev vi tilbudt to flyvninger med brændstof på samme dag.

To årsager til frustration og et fremskridt

12 May 2009

Borerne løfter borets inderrør på plads in borehallen. Det bliver aldrig rutine at modtage et fly i lejren. Det er altid imødeset med spænding. Til vores store frustration, fandt piloterne ikke, at landingsbanerne var så gode, som vi mente de var.

Forberedelser til fly i morgen

11 May 2009

Når iskrystaller fylder luften, opstår flotte optiske fænomener. De sidste forberedelser til flyet i morgen blev lavet i dag. Flyet skal lande ved NEEM med gods, derefter skal det til Thule og laste brændstof, og så skal det igen til NEEM, hvor brændstoffet pumpes over i vore tanke.