2 June 2009

Mange forbereder sig på afrejse

Dagens blik fra lejren mod vores landingsbane.

Dagens blik fra lejren mod vores landingsbane.

I morgen har vi en planlagt flyvning med næste hold til lejren. 10 forlader lejren og 17 ankommer. Efter udskiftningen i morgen bliver lejren fuldt bemandet. Det er let at mærke at næsten halvdelen snart forlader lejren. Folk pakker og flere løber rundt og får ordnet de sidste ting. Imidlertid kommer vejret til at give os besvær. Vi har haft snestorm hele dagen, og intet tyder på, at vejret bliver bedre i morgen. Faktisk er vejrudsigten for i morgen og i overmorgen ganske trist. Nå, vi må bare vente og se...

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Reparerede det beskadigede borekabel.
  2. Flyttede laboratoriekabinen til isens fysiske egenskaber til sin endelige position.
  3. Fjernede den gamle trappe i laboratoriehallen.
  4. Planerede landingsbanen, rullebane og forplads.
  5. Opbyggede i CFA laboratoriet.
  6. Lavede dokumentation af computersystemet i lejren.
  7. Sidste arbejder på det elektriske system.

Ad 1: Således så borernes rapport ud i dag: ”Vi skar det dårlige stykke af kablet, hvilket var 90 m. Så blev toppen af boret monteret på den nye kablende. Til sidst udførte vi en træktest til 1,8 ton. Boret er nu klar til i morgen.
Borernes dybde er 210,09 meter ”

Vejret: Blæsende, overskyet, sne og snefygning hele dagen. Temp. . -17 °C til -8 °C, 5-9 m/s fra VSV.
Sigtbarhed: 1/2 km.

Feltleder, Jørgen Peder Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→