12 August 2009

Is fra den seneste store istid

Is fra den seneste store istid

Vasilis og Christopher forberedte det omhyggeligt rensede isstykke til linescanneren og styrede instrumenterne. Billedet der fremkom ved linescanningen af isen fra den seneste store istid, er stribet med lyse og mørke bånd..

Isen, som i øjeblikket bliver processeret i laboratoriehallen, er 30.000 år gammel og stammer fra den seneste store istid, hvor temperaturen på Grønland var 25°C koldere end i dag. Billederne af isen, som vi får fra linescanneren, gengiver ved indirekte lys de synlige lag af et stykke rent is. Isen fremstår med striber af lyse og mørke bånd. De hvide bånd indeholder støv, hvorimod de mørke bånde er ren is. Den høje koncentration af støv i de hvide bånd stammer hovedsageligt fra de årlige forårsstorme 30.000 år tilbage i tiden. Tykkelsen af de årlige lag er her på ca. 1,2 cm.

Hvad vi har lavet i dag:

1. Boret med NEEM-boret: 29.00 m. Borernes dybde: 1705,04 m.
2. Logget 22,45 m iskerne. Loggernes dybde: 1713,29 m.
3. CFA-målinger: 4,40 m. CFA slut dybde i år: 1295,25 m (bag 2355).
4. Fjernet og nivelleret sne rundt om hovedbygningen.
5. Lavet en ny kasse til den hvide weatherport ( et stort telt).
6. Afsluttet oprydning og dokumentation i lagerbygningen. Al dokumentation findes nu på lagerlisten.
7. Bygget en palle af tomme tønder.
8. Placeret paller ude i terrænnet for bygning af nye paller.

Ad. 1,2: Borernes dybde (kabellængden) og loggernes dybde (den samlede iskernelængde) har afviget fra de forventede 12-13 m til 17,5 m. Efter en omhyggelig undersøgelse af forskellens forløb og af logningen og kablets længde, fandt vi ud af at logningen er ok, men at forskellen skyldes urenheder der har samlet sig på hjulet, som måler kabellængden.

Ad. 3: CFA laboratoriet lukkede i dag, efter at de første 25 bags af brittle zone is var blevet målt. Gennem de seneste uger har der været stadig større problemer med det meget komplicerede system, og hele teamet er meget lettede over at det nu er tid at pakke udstyret sammen og sende det hjem til rensning og reparation.

Vejret: Istågen lettede kl. 05:00 og vi fik en dag med overskyet vejr. Skyerne lettede omkring midnat hvor en lille front sandsynligvis passerede lejren med en vind der drejede fra SSØ til SSV og tiltog til 15 knob i tre timer. Temperaturer mellem -22 og -8°C. Vind mellem 5 og 10 knob fra SSØ resten af dagen.

CFA'en lukkes ned for i år
CFA laboratoriet lukkede i dag – men lovede at åbne igen til næste år!
620 m iskerne er blevet processeret i denne sæson, og de kommende to år vil endnu 1930 m iskerner køre gennem laboratoriet. GODT GÅET!

Fl, Dorthe Dahl-Jensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→