Warning

Coronavirus Information på dansk / Information in English

En stille søndag på isen – University of Copenhagen

NEEM > Field diaries folder > DK diaries 2009 > En stille søndag på isen

7 June 2009

En stille søndag på isen

Lou og Sverrir mærker positionen til en lagergarage op.

Lou og Sverrir mærker positionen til en lagergarage op.

Formiddagen var meget stille; men efterhånden kom folk igang. Hele laboratoriehallen er nu klar til at gå i gang; men nogle problemer med elektronikken til DEP og line scanner udstyret får os til at vente en halv dag. Poser, blyanter, skemaer, save og instruktioner er klar. Folk er parat til at gå igang.

Vi begynder langsomt. Folk skal lære sig de forskellige arbejdsgange og savene skal indstilles til at save akkurat efter det planlagte mønster. Hver millimeter tæller, når der skæres prøver af så dyrt et materiale som en iskerne. Samtidigt skal vi tilse, at hvert deltagende laboratorium får prøver i den aftalte mængde og antal.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Borede med det lange NEEM bor.
  2. Loggede iskerner. Sidste bag: 483, dybde 265,65 m.
  3. I CFA laboratoriet har man fået brintoverilte- og nitratprocesserne til at køre.
  4. Ryddede op i lejren. Fjernede paller fra hovedgaden.
  5. Satte hylder op i kokkens fryser.
  6. Udskiftede beskadigede døre og vinduer i teltbygninger.
  7. Opmærkning af ”byggegrunden” til en lagergarage.
  8. Arbejdede på et hardwareproblem i line scannerens elektronik.

 

Ad 1: Således så borernes rapport ud i dag: En ret vanskelig dag i borehallen. Første kørsel med stabil lav strøm. En 3 m kerne og ingen tilpakket pumpe. Den anden kørsel blev tabt på grund af en halvløs kobling og den tredie og sidste kørsel blev også afbrudt på grund af en fastklemt pumpe imellem manchettens fingre. Det tog lidt tid at finde ud af hvad der var galt. Borehulskameraet viste ingen skader på mancheten. Vi er nødt til at montere tykkere knopper for at forhindre flere forskydninger af pumpen. Skubbespiralens skarpe kanter er blevet filet glatte for at undgå skader på manchetten når pumpen monteres. Skærene var lidt slidt med små kanter så de er blevet poleret på en meget fin sten.Vi fnadt ud af, at skruehovederne på de skruer som holder de nominelle 6mm sko fast, rager op over skoene. Det har derfor været skruehovederne og ikke skoene som har defineret stigningen. Rufli filede hovederne ned, og vi går nu tilbage til 4 mm nominelle sko. Vi borede 3,34 m i tre kørsler. Borernes dybde er 252,90m

Vejret: Fint hele dagen med vekslende skydække.Om aftenen tyndt sløragtigt skydække. Temp. -21°C til -10°C, 4-8 m/s hovedsagelig ØSØ. Sigtbarhed: Ubegrænset.

Feltleder, Jørgen Peder Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→