Laboratoriehallen bliver vækket til live igen – University of Copenhagen

NEEM > Field diaries folder > DK diaries 2009 > Laboratoriehallen bliv...

23 July 2009

Laboratoriehallen bliver vækket til live igen

Et 1,65 m langt stykke is i linescan-instrumentet i laboratoriehallen. Isen er i et stykke og helt uden 
brud!

Et 1,65 m langt stykke is i linescan-instrumentet i laboratoriehallen. Isen er i et stykke og helt uden brud!

Dette var dagen, hvor vi startede processeringen af isen under skøriszonen. Det var en stor succes. Isen viste ingen tegn på at knække eller eksplodere og vi brugte dagen til at træne holdet i laboratoriehallen. Nu er vi klar - vi mangler bare en masse kerner at arbejde med. Forventningerne er høje og hele holdet håber, at vi passerer overgangen til istidsisen mens de stadig er i lejren. Overgangen er modelleret til at ligge i 1390 meters dybde. Holdudskiftningen finder sted næste torsdag...

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Boret med NEEM-boret: 16,91 m. Borernes dybde: 1313,53 m.
  2. Logget 17,36 m iskerne. Loggernes dybde: 1326,82 m.
  3. CFA-målinger: 18,15 m. Dybde: 500,50 m.
  4. Processeret: 8,35 m iskerne. Dybde: 1289,75 m (bag 2345).
  5. Indstillet sav og rettet borde op i laboratoriehallen.
  6. Fortsat den korte boring i firn-luft landsbyen. Dybde: 75 m. Luftprøver er indsamlet i dybden 75 m.
  7. Fortsat den korte boring på den anden lokation, NEEM2009S1. Dybde 88,75 m.
  8. Bygget det sidste iskernelager i laboratoriehallen.

Ad 1: Borernes rapport 23. juli 2009:
“Tre perfekte kørsler blev efterfulgt af fem meget dårlige kørsler. De dårlige kørsler sluttede efter 60-130 cm og var karakteriseret af en høj borestrøm helt fra starten og sluttede med en fuldstændig blokering af borets rotation. Transporten af spåner kan have skylden for i hvert fald to af korte runs, hvor vi fandt pumpen helt pakket med spåner og rummet mellem pumpen og den nederste booster ligeledes pakket med spåner men ingenting over den nederste booster. Vi overvejede at udskifte pumpen, men først installerede vi nye skær og reducerede stigningen. Det lykkedes at få en normal kørsel lige før aftensmad uden at ændre på pumpen. Vi vil fortsætte med at justere boret på aftenvagten. Hældningen er stabil mellem 2,2 og 2,4 grader.”

Ad 3. Der var en stor fejring lige ved vagtskiftet kl. 19:00, da 500 m blev passeret. TILLYKKE til CFA-holdet for et rigtig godt stykke arbejde!

Ad 4. Den første bag, der blev processeret var 2331 (startdybde: 1281,50 m).

Ad 6: Laki-vulkanudbruddet blev fundet i dybden 70,98-71,08 m ved ECM-målinger (bemærk, at bag-systemet blev startet forkert med en forskydning på 1,45 m (længden af den første kerne!), så dybden er givet ved 0,55*bagnr.-1,45). Vas fortsætter med at bore ved NEEM2009S1 til en dybde af 150 m. Kernen fra 0 til 90 m er Styrekomitéens kerne; kernen under 88,75 m vil blive fordelt som beskrevet i firn-luft programmet der vil blive udsendt til styrekomitéen.

Vejret: Først på dagen solrigt men det ændrede sig til tåge efter frokost. Nattemp. mellem onsdag og torsdag ned til -10°C og dagtemp. op til -3°C. Skiftende vind 5-12 knob fra SØ til SSØ. Trykket faldt støt fra 1030 til 1015 mbar.

FL, Dorthe Dahl-Jensen

Bordfodboldspillet på første sal i main dome er meget populært og spillene bliver vældig sjove. Bolden 
bliver ikke altid på bordet og på billedet er bolden netop blevet skudt ud til venstre.

Bordfodboldspillet på første sal i main dome er meget populært og spillene bliver vældig sjove. Bolden bliver ikke altid på bordet og på billedet er bolden netop blevet skudt ud til venstre.

 

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→