13 July 2009

Tilbage til rutinen

Loggerne forbedre måden iskernerne bliver behandlet på

Loggerne diskuterer hvordan man bedst muligt kan håndtere de nye iskerner, efter en iskerne blev slemt tilredt da den blev taget ud af boret. Finjustering af bor og iskernetrug kombineret med lave temperaturer ser ud til at være de vigtigste faktorer.

Lejren er ved at finde tilbage til rutinen og i dag har alle haft travlt med at logge, foretage CFA analyser og bore -  det nye team har næsten fundet det ”normale” høje tempo.

Boredybden er nu mere end 1110 m (logget dybde) og isen er stadig meget skrøbelig på grund af det høje tryk i luftboblerne. Hele tiden prøver vi at forbedre den måde vi behandler iskernerne på. De nyborede iskerner bliver placeret i iskernebufferen i 10 dage før de bliver logget. Det er muligt at opdele iskernerne i stykker af 1,65 m uden at de bliver beskadiget når de bliver logget.

Hvad har vi udrettet i dag:
1. Boret med det lange NEEM bor: 29,45 m. Borerenes dybde: 1099,34 m.
2. Logget 20,47 m iskerne. Logget slutdybde: 725,9 m
3. CFA analyser: 17,60 m. Dybde: 332,75 m
4. Bygget garage
5. Forberedt overfladeboringer
6. Forberedt firn-gas og isstruktur aktiviteter
7. Bygget møbler til kontoret øverst oppe
8. Ryddet op i lejren

Ad.1: Borernes rapport d. 13 juli:
”Stabile boringer hele dagen. Ni boringer resulterede i 29,45 m iskerner. Under hver boring blev skæredybden pr. omdrejning gradvis mindre og gik fra ca. 2,7 mm til ca. 1,3 mm. Pumpen blev serviceret. En rensekørsel om morgenen gav seks kg. overskuds isspåner, som havde ophobet sig i borehullet de seneste par dage. Borehullets hældning aftager hele tiden og er nu nede på 1,83 grader”.

Ad.5. Da boret var blevet samlet viste der sig en defekt i det elektroniske system. Aksel fandt kortslutningen og reparerede kontrolboksen i løbet af et par timer.

Vejr: En varm solskinsdag med temperaturer mellem -8°C og -4°C. Vind mellem 9 og 14 kn fra S og SE. Let tåge ind imellem.

Fl, Dorthe Dahl-Jensen

En glad borer en ny garage bliver bygget
Foto til venstre: En glad borer. JiWoong fra Korea er nu fuldt trænet som NEEM borer. Hans gode humør (og fantastiske hat) er meget værdsat i lejren
Foto til højre: Rammen til lejrens tredje garage blev sat op i løbet af eftermiddagen. Sverrir, Tim og lejrlægen, Lizzie, må have været garagemontører i deres tidligere liv!

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→