4 June 2009

Det var en neglebidende oplevelse I dag

Jakob sender en vejrballon af sted for at bestemme skyhøjden.

Jakob sender en vejrballon af sted for at bestemme skyhøjden.

Det var sidste chance for at få 9 folk ud, så de kunne nå flyet i morgen tilbage til Europa uden at genbestille og købe nye billetter. I Kangerlussuaq sad der 17 utålmodige sjæle og ventede; men vejret her til morgen var ligesom i går: Fuldstændigt overskyet og tæt snevejr med vinden fra VNV, en helt usædvanlig vindretning. Nogle gange reducerede snevejret sigten til 400 m.
På dage med overskyet vejr er det nødvendigt at have mere end 600 m op til bunden af skyerne for at flyene kan lande sikkert. Når man ser ned fra et cockpit, er der ingen forskel på den hvide farve fra en sky og Indlandsisens hvide farve. Der er dog stor forskel på at flyve i en sky og flyve ind i Indlandsisen.
Kl. 9.45 sendte vi en vejrballon op og vi kunne måle afstanden til skyernes bund til 700 m. På samme tid begyndte snevejret at lette lidt og vinden begyndte at dreje. Kl. 10.30 bad vi flyet om at starte i Kangerlussuaq. Nu havde vi sat tingene i gang. Det tager omkring en time for flyet at starte og flyvetiden til NEEM er 2,5 timer. Da flyet var godt på vej, begyndte det at sne igen og det reducerede sigten fra de nødvendige 3 sømil til 400 m. Negle blev bidt af. 30 minutter før flyet ankom, spredte skyerne sig og solstråler ramte overfladen. Flyet landede kl. 15.08 og folk kunne gå fra borde og ombord i solskin. Da flyet gled ud for at lette, begyndte det at sne igen og vi kunne næsten ikke se om det kom i luften. Alt blev gråt og snefyldt igen, og vejret blev ikke bedre før kl19. Hvor heldig kan man være. At chartre en Herkules er ikke billigt, og vi betaler uanset om der kan landes eller ej.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Borede med det lange NEEM bor.
  2. Loggede iskerner.
  3. Byggede videre i CFA laboratoriet.
  4. Planerede landingsbanen som forberedelse til flyvning i dårligt vejr.
  5. Satte udstyr op til måling af isens fysiske egenskaber.
  6. Modtog Skier 78. Vi er nu 32 i lejren.
  7. Pakkede ankommet gods ud.

Ad 1: Således så borernes rapport ud i dag: ”Forsøg med den korte spilralskubber gav ikke flere spåner i den øvre del af spånkammeret. Det var kun muligt at bore 2 m kerner med tilpakket pumpe og spiral og høj borestrøm mod slutningen. Vi vil forsøge med andre spiraler i morgen.
Borernes dybde 225,83 m. Vi har boret 3,99 m”

Vejret: Overskyet og sne det meste af dagen. Fra kl. 18.00 drejede vinden til SØ, skyerne forsvandt og temperaturen faldt. Temp.: -22 °C til -9 °C, vindstille - 7 m/s fra VSV, senere SØ.
Sigtbarhed: 1/2 km til ubegrænset.

Feltleder, Jørgen Peder Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→