Istidsisen processeres – University of Copenhagen

NEEM > Field diaries folder > DK diaries 2009 > Istidsisen processeres

08 August 2009

Istidsisen processeres

Sepp studerer luftbobler og clathrater i en sektion af is monteret på en glasplade.

Sepp studerer luftbobler og clathrater i en sektion af is monteret på en glasplade.

Det er meget spændende at processere isen nu, hvor vi når ned i istidsisen, hvor der findes spor af store hurtige klimaændringer i iskernerne. I dag processerede vi is fra sidste istids koldeste periode 23.000 år før nu. Sepp sætter sektioner af is op på glasplader, så det er muligt at studere luftboblerne og clathraterne i isen. Isen ser klar ud, men ved nærmere eftersyn afsløres der lag med små luftbobler og lag uden.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Boret med NEEM-boret: 19,98 m. Borernes dybde: 1610,56 m.
  2. Logget 24,22 m iskerne. Loggernes dybde: 1628,39 m.
  3. CFA-målinger: Analyseret prøver fra snegrav samt fra en firnkerne.
  4. Processeret: 19,80 m iskerne. Dybde: 1573,55 m (bag 2861).
  5. Færdiggjort hylderne i tømrergaragen.
  6. Gjort saunaen klar til brug.
  7. GPS-målinger af (WPN01,WPN02,WPN21,WPN22,WPN029,WPN119,WPN209,WPN299) afsluttet.

Vejret: Endnu en solrig dag med høje spredte skyer. Sent på aftenen kom et skybånd ind fra S. Temperaturer mellem -13°C og -5°C. Vind: 5-14 knob ra SSØ. Iståge tidligt om morgenen og sent om aftenen.

FL, Dorthe Dahl-Jensen

Kokkene Vasilis, Ramon, Emilie, Tim, Jesper og Christo tilberedte et fantastisk 5-retters måltid til os 
lørdag aften. En stor TAK fra alle i lejren.

Kokkene Vasilis, Ramon, Emilie, Tim, Jesper og Christo tilberedte et fantastisk 5-retters måltid til os lørdag aften. En stor TAK fra alle i lejren.

 

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→