Det fine vejr fortsætter- vi kommer godt fremad
Sarah på arbejde i køkkenet.
Da vejret fortsætter med at være godt, går arbejdet fint med at få lejren klar til det store ryk-ind i denne uge. Opsætningen af CFA udstyret går fremad, og borerne afprøver et nyt eksperimentelt borehoved. Som med alle forsøg, er der en fejlfindingsfase, og borerne har boret langsommere for at se hvor problerne er. Det ny borehoved laver perfekte iskerner; men de isspåner som boret laver under boringen bliver ikke transporteret op i spånkammeret tilstrækkeligt effektivt. Dette er ikke noget problem for den planlagte 420m boring, da borerne altid kan skifte tilbage til det normale borehoved. Dog er denne type forsøg nødvendige, hvis vi vil forbedre vores teknologi. Der er et punkt på ”hvad vi har lavet idag” listen som altid mangler (undtagen om lørdagen) og det er at Sarah altid sørger for mad til os alle hver dag. Hun sørger ikke blot for at tilberede måltider til os hver dag; men hun planlægger også madindkøb, holder orden på
proviantlageret og sikrer, at vi får varieret kost.
Hvad vi har lavet i dag:
1. Borede og registrerede iskerner.
2. Fjernede sne og planerede overfladen i det andet område til teltbygninger.
3. Udgravede de sidste to paller med brændstof og borevæske som var efterladt sidste år.
4. Udgravede og trak vore tre brændstoftanke på plads ved forpladsen.
5. Præparerede landingsbanen i zig-zag.
6. Trak alle mærker til indflyvningen op og satte dem på ny.
7. Opbyggede CFA systemet.
8. Igen idag tilberedte Sarah to fine måltider til os.
Borernes rapport: Boringen gik langsomt idag på grund af problemer med dårlig spåntransport. Det skyldes muligvis det nye borehoved. Borerne undersøger problemet. Boredybden er 25.5 m.
Vejret: Klart. Temperaturer -15 °C til -22 °C , 6 m/s vind fra SSØ. Sigtbarhed til horisonten.
FL, J.P.Steffensen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |