Første iskerne i 2011 – University of Copenhagen

NEEM > Field diaries folder > DK diaries 2011 > Første iskerne i 2011

14 May 2011

Første iskerne i 2011

tekst
Venstre billede: Bruce i udgravningen under boretårnet.
Højre billede: Trevor og Carsten under boringen af den første iskerne.


Vi borede den første iskerne i dag. Selvom denne kerne kun indeholder sne, som er forstyrret af lejraktiviteter, vil vi snart nå ned til uforstyrrede lag.

For at sikre os en sekvens som når hele vejen op til i dag, har vi planlagt en boring til 30 m et stykke fra lejren, i uforstyrret sne. Senere målinger vil gøre os i stand til at splejse de to kerner sammen til en samlet uforstyrret sekvens. Det er ihvertfald godt at begynde det arbejde som NEEM lejren er til for.

Vi kunne fejre lørdag aften med en god fornemmelse, mens vi nød Trevors og Bruces kogekunst.

Dagen viste også, at selv med godt vejr kan vi have snefygning. Den kraftige katabatiske vind kunne flytte på overfladesneen.

Hvad vi har lavet i dag:

1. Fjernede sne fra omkring de røde kuppeltelte.
2. Borede den første iskerne i lagergaragen.
3. Reparerede bjælkehøvlen.
4. Præparerede landingsbanen på langs, og kørte spor på forpladsen.
5. Flyttede proviant fra forbindelsestunnelen til proviant teltet.
6. Opbyggede CFA systemet.
7. Lørdag aftens middag blev tilberedt af Trevor og Bruce.

Vejret: Klart. Temperaturer -13 °C  til -21 °C , 5-9 m/s vind fra S.
Sigtbarhed til horisonten, tynde skyer om aftenen.

FL, J.P.Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→