Fint vejr, men en smule køligt at arbejde ude – University of Copenhagen

NEEM > Field diaries folder > DK diaries 2011 > Fint vejr, men en smul...

13 May 2011

Fint vejr, men en smule køligt at arbejde ude

tekst
Hans Christian samler stellet til en teltbygning.

Hele formiddagen forblev temperaturen vel under -20 °C , og med en konstant vind blev opførelsen af teltbygninger en kølig affære; men op kom de. Hans Christian, Sepp og Christian blev dog kolde, så der var brug for et par kaffepauser indimellem. 

Borerne, Trevor, Bruce og Carsten,  arbejdede i lagergaragens læ, hvor de satte boreudstyret op.

Sverrir skubbede sne væk med Pistenbullyen. Sarah sørgede for mad. Mathtias og Simon arbejdede i CFA laboratoriet, og J.P. brugte hele dagen på at præparere landingsbanen.

Hvad vi har lavet i dag:

1. Rejste to teltbygninger med 3 køjesenge i hver.
2. Flyttede proviant fra lagergaragen til proviantteltet.
3. Arbejdede med at sætte boret op i lagergaragen og udgravede renden til
  boret.
4. Fjernede sne fra omkring de to røde kuppeltelte.
5. Opbyggede CFA systemet.
6. Præparerede landingsbanen i zig-zag mønster med bjælkehøvlen.

Ad. 5: Smeltehovedet installeret. Iskernepræparation og lager geninstalleret. CFA temperaturstabiliseringssystem repareret. De enkelte detektionsmoduler revideret. IDP prøvedunke fundet og sat på plads.

Vejret: Klart. Temperaturer -16 °C  til -25 °C , 5 m/s vind fra S. Sigtbarhed til horisonten, om natten tåge.

FL, J.P.Steffensen


Byggepladsen. To grå samlesæt ses til venstre. Bagved er en teltbygning under opførelse.

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→