18 August 2010

Sidste hjemflyvning

tekst
Nedpakning af det sidste weatherport telt, kort før både bore og laboratorie-hallerne lukkes ned for vinteren.

Pga. dårlige vejrudsigter var afgangen fra NEEM planlagt til tidligt om morgenen. Flyet lettede fra Kangerlussuaq kl 6 om morgenen lokal tid, og nåede lige akkurat til NEEM foran det dårlige vejr. Efter kl 6 blev hovedgeneratoren slukket og gjort klar til overvintring. De tre paller med brændstof blev trukket væk fra forpladsen, 3 paller med fragt blev lastet ombord på flyet og de sidste køretøjer blev parkeret i garagen. Det sidste telefon opkald fra NEEM blev foretaget kl. 9.50 lokal tid, over en håndholdt iridium telefon. Kl. 12.10 lokal tid var alle tilbage i Kangerlussuaq.

Vejret: Spredte skyer til morgen. Let overskyet og en smule sne samt stigende temperaturer og faldende barometer, ved flyets landing. Vind 14kt fra SE til SW da vejrsystemet nærmede sig. Nattemperaturer på -15°C og morgentemperaturer ved udflyvning på -7°C.

FL Lars Berg Larsen

FOM J.P. Steffensen

tekst
Den sidste passager ud af NEEM 2010

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→