21 July 2010

Madlavning i stormen

Glade folk i køkkenet
Denne uge uden kok kræver mange frivillige i køkkenet - og maden er super! Tak til alle der hjælper til.

I nat tog vinden til og nåede 13 m/s, så vi vågnede til en storm og et toilet der lå på hovedet. Der er hyggeligt og varmt i hovedkuplen, og 3-4 personer har haft travlt med at lave fantastisk mad til os i dag. Det meste af arbejdet i hallerne under overfladen kunne fortsætte på trods af det dårlige vejr.

Dagens nyheder er at Jakob i nat satte den soniske måler i borehullet og fandt at bunden stadig er 65 meter nede i en dybde af 2600 meter. Altså er bunden ikke så nær som vi havde håbet. I bore- og laboratorie hallerne blev de nye folk introduceret til deres arbejde, mens CFA holdet havde travlt med at pakke ting ned.

Boring: 7.24 m, boredybde: 2516.97 m
Opmåling: 7.47 m, opmålernes dybde: 2533.12 m
Behandling og analyse: Bag 4481-4513 (18.15 m) 2482.15 

Dagens opgaver:
1. Boret og opmålt iskerner.
2. CFA nedpakning
3. Vedligeholdelse af generatoren
4. Sonisk måling
5. Interviews, fotografering og filmoptagelse i lejren

Ad 1: Boringen er blevet sværere med lange boretider og korte iskerne. Kernerne bliver boret på 30 min til 1 time og har længder fra 0.4-1.7 meter. Boret borer i et stykke tid, glider og fra tid til anden kan vi få det til at "bide" sig fast igen ved at stoppe roteringen og vente nogle få minutter før vi igen starter op. Vi tror at det skyldes smeltevand der fryser under boret, og ved at stoppe det,  genfryser isen til bunden. Nogen gange lykkedes det at få isen løs fra boret når vi genstarter. Vi har besluttet at prøve en nanobelægning på boret i morgen. Belægningen lægger vi i aften på et rent borehoved, så det kan tørre i nat.

Vi har 1000 liter borevæske tilbage på NEEM. Niveauet af væske bør være 80 meter målt med det dybe bor når vi når bunden, så undertrykket der er 0.5 bar. Sigfus, Steff og Tobbe tog afsted i går og bliver savnet. Heldigvis har vi nu Henry, Simon og Mark med os. Alex og Darcy hjælper Henry i værkstedet, mens han venter på boret fra New Zealand.

Ad 2: Ved vedligeholdelsen af generatoren blev der fundet en olielækage. Det er alvorligt og for at reparere det kan det blive nødvendigt at slukke helt i to dage. Lækagen og reparationsmuligheder bliver undersøgt af Simon og Sverrir.

Vejret: Overskyet med vind op til 13 m/s fra sydvest. Temperaturer op til -4 C. Der er både snefald og snefygning. Trykket er lavt.

FL's Dorthe Dahl-Jensen og Anders Svensson

Under stormen flyver toilettet-næsten
Under stormen flyver toilettet - næsten

Jiwoong er mester!
Boring giver udfordringer. Høj strøm (rød) viser gode boringer, middel strøm viser at boret roterer men ikke borer, og lav strøm at boret ikke roterer. Jiwoong er mester!

 
← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→