22 July 2010

Bundmateriale i kernerne

Der er med stor sandsynlighed nu kun 10 meter ned til klippefjeldet
Den første kerne med stærke bånd af bundmateriale

I dag blev den første iskerne med stærke bånd af materiale fra bunden hevet op. Et studie af det sorte materiale viste, at det mest var konglomerater af mudder. En 4 mm lille sten blev også fundet.

Det er nu helt sikkert at vi er tæt på bunden og glæden er stor her på NEEM. Begivenheden blev fejret kl 18:00 med et glas dejlig rødvin i borehallen. Boringen fortsatte resten af dagen og aftenen, hvor ret små iskerner blev trukket op. Boringen fortsætter i morgen.

Boring: 1.30 m, boredybde: 2518.27 m
Opmåling: 1.30 m, opmålernes dybde: 2534.42 m
Behandling og analyse: Bag 4514-4556 (23.65 m) 2505.80 m 

Dagens opgaver:
1. Boret og opmålt iskerner.
2. CFA nedpakning
3. Vedligeholdelse af generatoren
4. Interviews, fotografering og filmoptagelse i lejren

Ad. 1 I løbet af natten blev der lagt en nanobelægning på borets skær. Trinskærerne med nanobelagte skær blev brugt til den første kerne. Den 70 cm lange kerne havde ret meget bundmateriale i sig, borebladene og borstopperen blev følgelig alvorligt skadet. Et andet skærehoved med assymetriske blade blev brugt til anden og tredie kerne og to små men meget klare stykker is blev taget op. Den sidste boring, med nyslebne blade gav en ca. 1 meter lang kerne, som dog ikke ville brække af ved bunden. Man forsøgte at få kernen fri uden held, da pumpen under boringen havde rykket sig. Der var en masse bundmateriale i isspånerne, så vi mistænker at kernen har meget bundmateriale i sig. I morgen forsøger vi igen at få kernen op med den samme slags bor og tunnel 1.

Vejret: Overskyet med vind op til 12 m/s fra sydsydvest og syd. Temperatur op til -4 °C. Der har været snefald og snefygning. Trykket er lavt.

FL's Dorthe Dahl-Jensen og Anders Svensson

At der nu kommer bundmateriale med op bliver fejret
Dagens begivenhed bliver fejret.

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→