En grå søndag
En frisk iskerne direkte fra boret. Denne 3,5 m lange og 98 mm diameter stang af is i ét stykke er klart en æstetisk nydelse. Denne iskerne indeholder omkring 500 års snefald i en smuk lagdelt sekvens fra omkring 75.000 år siden.
Søndag er alligevel en kort dag, så hvis vejret skulle sætte en stopper for arbejdet på overfladen, så er en søndag god. Og det gjorde vejret.
Imidlertid fortsætter arbejdet i hallerne. CFA holdene som opererer i døgndrift, 2 x 12 timers skiftehold, udnyttede weekendens pause til at bytte hold: Natholdet til dag og vice versa. Der var eftersyn på CFA udstyret i dag; men i aften er de i gang igen.
Hvad vi har lavet i dag:
1. Boret og opmålt iskerner.
2. Iskernemåling og opskæring: 17 bags fra 3584 til 3609.
3. Eftersyn på CFA systemet. Målte 0,0 m. CFA dybden er 1612,05 m.
4. Prøvede at præparere landingsbanen med bjælkehøvlen.
5. Canadisk og japansk undersøgelse af biologiske rester i overfladesneen i en
udgravning.
Ad.1: Borernes rapport:
Vi havde 5 kørsler i dag, som producerede gode iskerner.
Borernes dybde: 2054.45 m. Opmålt dybde 2068,28 m.
Ad.4: Lou prøvede at præparere landingsbanen i dag; men bjælkehøvlen efterlod store klumper af sne efter sig, så hun stoppede.
Vejret: Overskyet hele dagen med nogle lette snebyger. -6 °C til -4 °C , 3-8 m/s fra S og SSV. Sigtbarhed: For det meste ubegrænset, nogle gange ned til 1 km.
Feltleder, Jørgen Peder Steffensen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |