Verdensrekord i iskerneboring
Boringen af sæsonnens sidste iskerne bliver fejret. Steff udbringer en skål i champagne for en god sæson, hvor der blev slået verdensrekord i længste boring på en sæson.
Den sidste boredag på NEEM var med stor begejstring, for vi vidste at vi ville slå verdensrekorden i iskerneboring indenfor én sæson, hvis vi borede dybere end 1751,51 m – vores tidligere rekord fra NGRIP-boringen i 1999. Lige før frokost fik vi den sidste iskerne op – en smuk 3,16 m lang iskerne i ét stykke. Og dermed nåede vi ved denne sæsons NEEM boring til en dybde af 1757,84 m og dermed en ny verdensrekord! Steff lader champagnepropperne springe!
Hvad vi har lavet i dag:
1. Boret meddet lange NEEM-boret: 17,47 m. Borernes dybde: 1740,39 m.
2. Logget 19,25 m iskerne. Loggernes dybde: 1757,84 m.
3. CFA: pakket CFA udstyr i kasser, parat til at blive sendt til Bern, BAS og København.
4. Opskåret og målt (processeret) 34,65 m iskerne. Dybde: 1733,60 m (bag 3152).
5. Testet et nyt ydre borerør.
6. Ryddet op i borehallen og udført dokumentation.
7. Organiseret og udført dokumentation på værkstedet.
Vejret: Skiftende skydække med let sne ind imellem. Temperaturer mellem -20 og -8°C. Vind mellem 5 og 10 knob, skiftende mellem SSØ og V hele dagen.
NEEM-lejren med den gule teltlandsbydel, den røde weatherport bydel og den sorte hovedbygning. Skyerne ændrer hele tiden form og danner meget smukke formationer.
Fl, Dorthe Dahl-Jensen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |