25 July 2009

Aperitif i Firnlandsbyen

Aperitif i Firnlandsbyen 2 km fra hovedlejren lørdag før aftensmad.

Aperitif i Firnlandsbyen 2 km fra hovedlejren lørdag før aftensmad.

Vores festligheder lørdag aften startede med snacks og god rødvin i Firnlandsbyen 2 km fra hovedlejren. Som supplement fik vi også lov at indånde lidt luft fra før den industrielle periode, som blev pumpet op fra en dybde af 74 m. Middagen var lavet af landsbyboerne med lidt hjælp fra nogle andre i lejren. Vores italienske kok, Mauro, superviserede produktionen af pizza a la NEEM til hele lejren. Fantastisk!

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Boret med NEEM-boret: 12,83 m. Borernes dybde: 1341,90 m.
  2. Logget 10,95 m iskerne. Loggernes dybde: 1356,25 m.
  3. CFA-målinger: 17,05 m. Dybde: 538,45 m.
  4. Processeret: 16,50 m iskerne. Dybde: 1329,35 m (bag 2417).
  5. Fortsat den korte boring i firn-luft landsbyen.
  6. Fortsat den korte boring på den anden lokation, NEEM2009S1.
  7. Forberedt festligheder til lørdag aften.
  8. Repareret gulvet i Tømrer-garagen. Det varme vejr har smeltet gulvet, og ny sne er blevet spredt ud på gulvet.
  9. Installeret haner med varmt og koldt vand i badeværelset.
  10. Reguleret varmetilførslen til snesmelteren, så det kunne blive muligt for 36 mennesker at komme i bad på denne lørdag.

Vejret: Solrigt hele dagen med temperaturer fra -15°C til -5°C, meget lav vind (3-5 knob) fra S.

FL, Dorthe Dahl-Jensen

Vasilis renser overfladen af kernen med en microtomkniv, før den kan måles i linescaninstrumentet.

Vasilis renser overfladen af kernen med en microtomkniv, før den kan måles i linescaninstrumentet.

 

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→