12 May 2008

Forberedelser til de næste flyankomster

Flexmobil-bæltekøretøjet trækker

Flexmobil-bæltekøretøjet trækker "groomeren" bag sig. Dette gøres for at udjævne og sammentrykke sneen for at skabe en hård, plan overflade på landingsbanen. Foto: Thomas Overly, NEEM-teamet.

Vi har nu en pæn og ryddelig lejr.

Alle de fri-gravede paller med gods blev trukket hen til godslinien, hvor de blev tømt og derefter stablet. Net og remme blev samlet, så paller, net og remme kan blive sendt tilbage til Kangerlussuaq og bruges igen. Pallerne havde efterladt dybe huller i sneen, som blev fyldt op, og de flag, der markerede pallernes tidligere positioner, blev fjernet. Sidst på dagen så lejren pænere ud end nogensinde før. Alle områder relateret til Herculesoperationerne: Landingsbane, taxiways og forplads ("apron") er blevet groomet. Sverrir åbnede sin egen køreskole. Han skulle øve sig i at bakke med en af de tunge slæder for at være sikker på, at han vil kunne bakke op bag et parkeret Herculesfly for at modtage gods, der bliver rullet ud af flyet. Han brugte to bambusstænger som mål.

Vejret har været medgørligt igen. En del vind men solskin hele dagen. Folk nød at arbejde udendørs.

Gaël lavede en vegetarisk pastaret til mandskabet. Efter aftensmad udvekslede vi historier og lyttede til Jims musik.

Dagens opgaver:

  1. Oprydning i hele lejren. Alle paller er nu samlet.
  2. Grooming af landingsbane, taxiways og apron er afsluttet.
  3. Træning i at manøvrere med en tung slæde til gods.

Vejrrapport kl. 11:00L: -21,9°C, blå himmel, 3,5 m/s fra 190° magnetisk, ubegrænset sigt.

Feltleder, J.P. Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→