Coronavirus Information på dansk / Information in English

Et nyt fly ankommer: En hårrejsende oplevelse – University of Copenhagen

NEEM > Field diaries folder > DK diaries 2008 > Et nyt fly ankommer

13 May 2008

Et nyt fly ankommer: En hårrejsende oplevelse

Godset er lige blevet blevet rullet ud på den nye gods-losnings-slæde og bliver slæbt væk fra flyet.

Gods er lige blevet blevet rullet ud på den nye off-load slæde og bliver slæbt væk, mens flyet gør klar til afgang. Foto: Thomas Overly, NEEM-teamet.

I dag skulle vi modtage det første af en række på fem fly som skal bringe bygningsmaterialer, arbejdsredskaber og maskiner ind i lejren. Men ikke alt gik efter planen.

Det har været en af den slags dage som vi krydser fingre for, at vi ikke får for mange af... For hele projektet er det vigtigt, at vores skiwayen (landingsbanen på sneen) bliver gjort klar og godkendt af det amerikanske luftvåben, fordi vi så kan få mere gds med flyene. Vi var derfor meget nervøse for flyvningen i dag. For én gangs skyld var naturen ikke med os: Vinden kom med en retning på 45 grader ind på landingsbanen og vores forberedelser af banen havde tilsyneladende ikke været tilstrækkelig god. Vinden havde dannet et mønster af snedriver på landingsbanen, som vores bæltekøretøj ikke havde fået udjævnet i tilstrækkelig grad, hvilket gjorde at flyet hoppede og dansede under take-off. Det skulle bruge syv forsøg og raketter (JATOs) for at komme i luften.

På den mere positive side viste det sig, at vores nyligt klargjorte tungt-godsslæde med ruller virkelig virkede godt – ellere retter sagt: Sverrir havde udført et meget fint job. Vi fik besked på, at vores nye flag langs landingsbanen var for høje, så Thomas og Gaël brugte hele eftermiddagen på at reducere højden på de flere end hundrede flag.

Lige nu er Jim i gang med at præparere landingsbanen igen. Ved at lægge en ekstra olietønde på har vi øget dødvægten, hvilket skulle hjælpe på vores præparering. Selvom vejret ikke i sig selv var dramatisk, gjorde vindretningen at der blev nok drama for i dag.

Gaël udførte kokkegerningen igen med stor succes. Han nyder det tilsyneladende, da det foregår med sang og fløjten.

Dagens opgaver:

  1. Modtog flyet Skier 73.
  2. Præparerede landingsbanen med ekstra vægt på groomeren.
  3. Sænkede alle flag langs landingsbanen med 1 m.
  4. Installerede ruller på vores nye fly-losnings-slæde.

Vejret kl 10:00L: -18,0°C, blå himmel, 6 m/s fra 230 magnetisk. God sigt.

Feltleder, J. P. Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→