En god dag, der gik med planlagte opgaver
NEEM-lejren den tredje dag. Fra venstre mod højre: "Tomaterne", de parkerede køretøjer, et kuppeltelt til tre personer og det udgravede køkkentelt. Foto: Jim Hedfors, NEEM-teamet.
I dag var det varmere end de foregående to dage, og da der var mindre vind, var udendørsarbejde ganske behageligt.
Skovlen var igen vores primære værktøj. Det kræver en del arbejde at udgrave en tung slæde med gods. Bunden af slæden var 2,5 m nede i snedriven, og af sikkerhedsårsager kan man ikke fjerne sne for tæt på slæden med motoriseret udstyr. For at gøre tingene endnu mere komplicerede, var det også nødvendigt at grave sne væk neden under slæderne for at frigøre mederne, der var frosset fast.
En vigtig brik i lejrlivet er at holde fødderne varme, og dette forudsætter, at man har tørt fodtøj på. At have tørt fodtøj kræver nøje planlægning, da tørretiderne er lange i kulden.
Dagens opgaver
- Reparation af sneblæseren.
- Reparation af hydraulikken til bladet på et af bæltekøretøjerne.
- Udgravning af groomeren til skiwayen (bruges til at udglatte og komprimere sneen på skiwayen)
- Den første "bygning" i NEEM-lejren blev rejst: En 10' x 10' weatherport.
- "Grooming", dvs. udglatning og komprimering, af skiwayen.
- Udgravning af de tre store lastslæder, der derefter blev trukket fri på overfladen. Vi har nu adgang til al godset på slæderne.
- Fortsatte med at genopsætte flag på skiwayen.
Ad. 3: Mens vi gravede groomeren fri, blev der afholdt et lille sneblæserkursus med særlig vægt på arbejdssikkerheden.
Ad. 4: Vi udgravede weatherport-pallen fra sidste år og trak den hen til stedet, hvor weatherporten skulle rejses.
Vejret hele dagen: Blå himmel, -21°C, 3 m/s vind fra 230° magnetisk.
Aftenen var virkelig behagelig, da vinden næsten lagde sig helt. Vi arbejdede til kl. 22, og alle har det godt. Holdet er nu træt af at spise pizza til aften.
Feltleder, J.P. Steffensen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |