Ankomst til NEEM

Sverrir foran køkkenteltet. Heldigvis var alt intakt indenfor. Foto: Jim Hedfors, NEEM-teamet.

Efter det mislykkede forsøg på at lande ved NEEM-borestedet tirsdag lykkedes det onsdag at lande og derved åbne NEEM-lejren for i år. Vi lettede fra Kangerlussuaq i det ski-udstyrede Hercules-fly kl. 8:25. Vi kan ikke sige om det var et tilfælde, men 4 ud af den 6 mand store fly-besætning var gengangere fra 2007, hvor flyet sneede inde ved NGRIP-lejren, hvilket medførte 3 dages ufrivillig indkvartering på Indlandsisen. Det er i hvert tilfælde en besætning med erfaring og mod på lidt af hvert.

Vi landede ved NEEM kl. 11:22. Mens flyet bevægede sig ind på last- og parkeringsområdet blev pallerne med gods skubbet ud af flyet over fragtrampen. Da flyet standsede blev det første hold på 5 deltagere sat af: Thomas Overly (US), Gaël Durand (F), Jim Hedfors (S), Sverrir Hilmarsson (IS) og Jørgen Peder Steffensen (DK).Vi gik ned mod lejren mens besætningen armerede de raketter ("ATOs"), der bruges til at give et ekstra skub ved afgang. Sneoverfladen var hård og sprød, og vi kunne gå på overfladen uden at synke i. Klokken 11:52 forlod flyet lejren i modvind (ØNØ) ved hjælp af ATOs. Vi kunne senere konstatere at flyet brugte 1,6 km af skiwayen, og at skiene kun havde lavet 10-20 cm dybe spor i overfladen, hvilket er et klart tegn på at overfladen er relativ hård.

Efter flyet var lettet begyndte vi at se os omkring. En lille fugl fløj rundt i lejren og bød os velkommen. Vi ved ikke hvad der blev af den siden hen. Det var ikke nemt at genkende den lejr, vi havde forladt sidste år i august. Kun toppen af de 4 store lastslæder og bæltekøretøjerne var synlige. Den kunstige bakke, vi havde bygget til køkkenteltet, var helt forsvundet, og nordsiden af køkkenteltet var helt dækket af snedriver. Alle paller med last fra sidste år var helt begravet i sneen. Lars fra Kangerlussuaq havde sørget for at vi havde hver vores personlige skovl, og disse blev nu vores vigtigste værktøj.

Vi begyndte at grave, og efter et kvarter havde vi adgang til køkkenet. Alt var som vi havde efterladt det, og teltet var intakt. Vi startede vores dieselgenerator kl. 13:30 for at skaffe strøm til køkkenet, til snesmeltning, og for at begynde opvarmning af køkkenteltet. Vi gravede indtil midnat, men allerede ved 5-tiden havde vi en sneblæser og et bæltekøretøj i gang. Den store slæde med de glasfiber-kupler, vi brugte til overnatning sidste år, blev trukket fri af snedriverne og placeret nær køkkenteltet. Vi rejste derefter et af de store kuppeltelte så alle havde et sted at sove. Hen under aften åbnede vi den snehule, hvor vores snescootere havde tilbragt vinteren. De var alle i god stand. Låget til snehulen var dækket med 35 cm sne, hvilket giver et godt bud på snefaldet siden august 2007. Vi måtte vente med at få gang i det andet bæltekøretøj da vores store varmeblæser (en såkaldt Herman Nelson) ikke var samarbejdsvillig.

Vi holdt kun korte pauser for at få lidt at drikke, spise en skive mikrobølge-opvarmet pizza og for at komme lidt i læ. Temperatur i køkkentektet kl. 19:00: -16°C

Da vi gik i seng ved midnatstid var vi alle kolde og trætte.

Vejr: Blå himmel, -27°C, vind 5 - 7 m/s fra ØNØ.

Feltleder, J.P. Steffensen