5 June 2011

Vejret bliver bedre og nu kan vi se lejren igen

tekst
Vindens offer. Et af vore tre das-telte overlevede ikke blæsten. Heldigvis var det ikke optaget, da det faldt sammen selvom det ville have set komisk ud.

Hen over natten løjede vinden langsomt af, så ved frokosttid søndag kunne vi se lejren igen. Væk var den fine flade overflade vi havde indtil torsdag aften. Nu var der snedriver overalt. Borerne måtte bruge sneblæseren for at få adgang til garagen og Sverrir brugte flere timer i Pistenbullyen for bare at fjerne de værste. Dårligt vejr er altid besværligt; men vi var heldige at det ramte os i weekenden og fem dage før næste planlagte flyvning. Nu har vi gode chancer for at få alt på plads til flyvningen, hvis vejret holder...

Hvad vi har lavet idag:
1.  Boring. Dybde 190,0 m.
2.  Vedligeholdelse af udstyr og opskæring og behandling af NEEM S1 2011, bags 106 - 125 (57,75 m – 68,75 m).
3.  Test og kalibrering af CFA udstyret.
4.  Bearbejdede data fra temperaturmålingerne i det dybe hul.
5.  Fjernede store snedriver med Pistenbully.

Borernes rapport: Vi fortsætter med at have gode borerunder med 1,5 m kerner.

Vejret: Overskyet med få solstrejf. Temperaturer -16 °C til -19 °C,  15 - 8 m/s vind fra VSV. Sigtbarhed 0,5 – 1 km, snebyger og snefygning.

FL, J.P.Steffensen

Fordelen med en kugleformet hovedbygning træder klart frem, da alle snedriver holder sig væk. Indgangen fyger aldrig til.

Snedriverne i lejren er ret betydelige. Nu forestår et stort oprydningsarbejde.

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→