I dag holdt vinden op med at blæse og vi skal flytte sne igen
En stille stund i analysehallen. Anne og Gregory i forgrunden og Sepp og Anders ved
siden af det hvide CFA laboratorium.
Der forestod et større oprydningsarbejde efter to dages stærk vind fra
øst. Flere indgange måtte udgraves og mange 40 cm snedriver tværs over
landingsbanen måtte fjernes.
Ellers går arbejdet godt ved boret, i analysehallen og i CFA laboratoriet.
For nogle af borerne er vådboring enny ting, og selvom der er mange fordele
er der også mange ulemper, som håndtering af et vådt bor, behandle de våde
spåner i en centrifuge for at genbruge væsken og de våde overflader, det våde
tøj og de våde handsker.
I dag ankom den amerikanske GRIT travers som vil bruge NEEM lejren som
rasteplads i et par dage inden de fortsætter turen fra Summit til Thule,
så i dag og i morgen er vi værter for 6 ekstra mand.
Hvad vi har lavet i dag:
1. Boring og opmåling. Der arbejdes i to skift. Man borer nu i ”våd” tilstand.
Dybde 101 m
2. Opskæring og behandlig af den dybe iskerne, bags 1905 - 1928
(1047.20 m – 1060.40 m).
3. Målte med CFA. Alle systemer kører. Målte 7,7 m. Dybde 2209,90 m.
4. Monterede det amerikanske opmålingsudstyr til det dybe hul.
5. Arbejdede på ovnen i køkkenet.
6. Fjernede snedriver omkring generatorhuset og lagergaragen.
7. Trak en brændstoftank på plads i lejren.
8. Fejlfinding på den ny CH4 PICARRO.
9. Modtog GRIT traversen på vej fra Summit til Thule.
10.Præparerede landingsbanen med bjælkehøvl og fjernede snedriver med dozerblad.
Borernes rapport: Boringen skrider rutinemæssigt frem, og kernekvaliteten
er god igen.
Vejret: Klart hele dagen. Temperaturer -16 °C til -25 °C , 9 - 4 m/s vind fra
Ø. Sigtbarhed ubegrænset.
FL, J.P.Steffensen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |