Farvel til vores gæster, og tilbage til nedpakning af lejren
Folk vinker farvel mens Twin Otter’en letter fra landingsbanen.
Det tager normalt et par dage for kroppen at vænne sig til kulden heroppe. Selvom enkelte af vores telte er opvarmede, kan oplevelsen af første nat variere en hel del afhængigt af telttypen, varmen i teltet og hvilken sovepose man bruger. De fleste af vores gæster havde dog en behagelig nat. Vi havde ikke megen vind men temperaturerne gik ned til minus 20°C. Aftenen forinden havde folk haft det rigtig hyggeligt med diskutioner til langt ud på natten efter de videnskabelige foredrag af Dorthe og Jean. Alle samledes om morgenen før den planlagte afgang til Qaanaag kl 8.30. Samtidig skulle der siges farvel til Dorthe som har været lejrleder de sidste 8 uger. Resten af dagen brugte vi på at forberede lejren til lukning i næste uge. Om aftenen viste Tim sit flotte slide og film show om hvordan man bestiger og paraglider ned ad Mont Blanc.
Dagens opgaver:
- Farvel til Norlandair 3 med de 10 gæster, 1 NEEM’er og 4 besætnings medlemmer.
- Lukket og renset sauna’en
- Prøvetaget NEEM 2010 S3 til Mercury
- Bearbejdet landingsbanen
- Flyttet iskerne bunden til forpladsen
- Håndboret 10m hul til temperatur måling
- Dokumenteret garage 1
- Dokumenteret fryseren
- Fjernet Polar5 reflektorer fra landingsbanen
- Nedtaget den magnetiske målestation.
- Påbegyndt nedtagning af NZ boret.
- nedpakket ECM’en
- Rengjort borehal’en
- Vedligeholdt den seismiske station
Vejret: Blå himmel indtil aften med overflade tåge ved middagstid. Skyer om aftenen indkommende fra sydvest. Temperaturer mellem -10°C og -23°C . Vind 0-8kt fra SW.
FL Lars Berg Larsen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |