11 August 2010

Prominente gæster og Raclet

En dejlig aften med Raclet, god vin og prominente gæster
Middagen bestod af Raclet som blev serveret af Henry og Casper.

Norlandair 3 Twin Otter vendte tilbage til NEEM med en gruppe meget prominente gæster under ledelse af Frederik Paulsen. Og vejret var helt perfekt til en rundtur i lejren, så hele eftermiddagen blev brugt på at vise gæsterne alle de aktiviteter der foregår på NEEM.

Vi fik en aperitif i isbaren, hvorefter vi spiste raclet. Henry havde medbragt otte kilo ost fra Bern, og vores gæster kunne supplere med god rødvin – sikke en fantastisk middag! Stor tak til Rufli og Casper for dette dejlige måltid!

Efter middagen tilbragte vi en times tid med videnskabelige foredrag og diskussioner, før vi drog over i saunaen – hvilket var sidste udkald til saunaen som lukker ned i morgen.

Ikke flere boringer og opmålinger.
Slut opmåling: 2537,36 m.
Al is behandlet og analyseret, bortset fra den skøre is fra 1027,40m til 1154,45m (bag 1869-2099).

Dagens opgaver:
1. Klargjorde returgods.
2. Afsluttede NZ prøveboringen.
3. Udtog prøver til NEEM 2010S3 Mercury.
4. Præparerede landingsbanen.
5. Flyttede spande med Ca isspåner over på paller.
6. Underholdte vores gæster.
7. Fyldte 800l brændstof på Twin Otteren.

Vejret: Blå himmel med overfladetåge morgen og aften. Temperaturer mellem -13°C  og -23°C . Vind mellem 0-3 m/s fra SSØ.

At skovle sne på Indlandsisen er noget af et Sisyfos arbejde
Henry skovler sne væk fra det hvide telt.

FL  Dorthe Dahl-Jensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→