Det newzealandske bor flyttes ud af værkstedet
Pisten Bully'en løfter det newzealandske bor.
Det newzealandske mellemstore bor er klart til at blive testet, og i dag flyttede vi boret ud til den fem meter dybe grøft, som vi har lavet til boret lige bag ved mekanikerværkstedet. Til at løfte boret fra tømrerværkstedet hen til grøften, brugte vi vores bæltekøretøj Pisten Bully.
Omkring middagstid stoppede vi behandlingen af den skøre is for at bruge eftermiddagen til at pakke iskernekasser, og for at behandle og analysere den korte iskerne NEEM2010 S2.
Ikke flere boringer og opmålinger.
Slut opmåling: 2537,36 m.
Behandlet og analyseret: Bag 1848-1868 (11,55 m), dybde: 1027,40 m.
Dagens opgaver:
1. Målt dele af GPS-nettet 60 km væk fra lejren.
2. Flyttet det newzealandske bor til snegraven bag mekanikerværkstedet.
3. Trænet os i at splitte ad og samle det danske bor, der bruges til at bore korte
iskerner.
4. Målt med Bryns logger.
5. Behandlet og analyseret skør is frem til middagstid.
6. Blæst sne ud af iskernehallen og borehallen.
Vejret: Klart solskinsvejr. Temperaturer mellem -18 °C og -9 °C. Vind 4 til 8 knop fra syd-sydøst.
FL Dorthe Dahl-Jensen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |