25 July 2010

Besøg af Skier 92

Skier 92 på besøg
Skier 92 på i koldt solskinsvejr. Læg mærke til at der er 8 propeller på hver motor, det giver flyet ekstra kraft i forhold til de normale fly med bare 4 propeller.

Vi modtog Skier 92 i dag, da vejret er klaret meget op. Flyet kom med 14 grønlandske, danske og amerikanske forsknings- og uddannelses besøgende. De blev vist rundt en time i lejren. Lejren fik brændstof og der blev fløjet to store paller med is ud.
Intensiv forberedelse af landingsbanen i går, samt lave nattemperaturer havde gjort landingsbanen så hård at flyet kom op fra isen i første forsøg.

I Borehallen har borerne et hårdt arbejde med at komme igennem is med højt indhold af silt. Og i Laboratoriehallen er det svært at behandle den meget skrøbelige is, som er mere skrøbelig end nogensinde før.

Boring: 0.0 m, boredybde: 2521.98 m
Opmåling: 1.00 m, opmålernes dybde: 2537.29 m
Behandling og analyse: Bag 1589-1600 (6.60 m) Dybde 880.00 m 

Dagens opgaver:
1. Boret og opmålt is.
2. CFA nedpakning.
3. Arbejdet med den skøre is.
4. Modtaget Skier 92.
5. Lavet to paller med iskerner.
6. Givet forsknings- og uddannelses folkene en rundtur i lejren.

Vejret: Blå himmel, lave temperaturer og lav vindhastighed hele dagen - Perfekt vejr til at modtage fly. Den varmeste sommer er ovre og vi har haft nattemperaturer ned til -20 °C, det er den laveste temperatur i to måneder.

FL's Dorthe Dahl-Jensen og Anders Svensson

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→