Fejringer
Fejring af borernes 2500 meters dybde.
Iskerner måles i meter. Når boringen, opmålingen eller CFA passerer en rund dybde bliver det fejret.
På Neem måler vi dog også længden i "bags", som er de 55 cm isen bliver skåret ud i, så de kan passe i isboksene. Derfor kan man også fejre en dybde af 1000 bags (550 meter) eller 2000 bags i løbet af sæsonen.
Idag blev der hos borerne fejret 2500 meter boring i kabel længde - den såkaldte boredybde (se billede). Boredybden er i øjeblikket 15 meter fra opmålings længden, som er den ægte akkumulerede isdybde. Sidste lørdag var det altså den opmålte længde der blev fejret. Idag er det blevet fejret at bag 4444 er nået.
På denne måde kan vi hver dag fejre en mindre eller større begivenhed - en god måde at lave en lang iskerne lidt kortere.
Boring: 15.83 m, boredybde: 2507.34 m
Opmåling: 15.06 m, opmålernes dybde: 2522.38 m
Iskernebehandling og analyse: bag 4435-4480 (25.30 m) 2464.00 m
Dagens opgaver:
1. Boret og opmålt iskerner.
2. Opskåret og målt is fra Holocæn.
3. Seismisk opmåling af borehulet.
4. Arbejde på landingsbanen.
5. Ryddet op i fælles kuplen.
Vejret: I løbet af dagen overskyet, snebyger og snefygning. Vinden var op til 10 m/s fra syd-vest. temperaturen mellem -7 og -10 °C. Om aftenen klarede det lidt op, næsten ingen vind og en temperatur på -8 °C.
FL’s Dorthe Dahl-Jensen og Anders Svensson
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |