8 July 2010

Science-møde på NEEM

Solskin, ski og en kite; den perfekte kombination til fritiden
Tim på ski på sin fødselsdag.

I dag blev der afholdt et ‘science'-møde i lejren, hvor mange af de tilgængelige NEEM profiler blev præsenteret i foreløbige versioner. På grund af de mange online målinger som udføres i lejren, kunne et imponerende antal profiler fremvises: Model resultater for udviklingen af den grønlandske iskappe baseret på de nyeste NEEM data, methangas-koncentrationer fra den sidste istid i hidtil uset høj opløsning, diskrete vandisotopværdier, DEP, ECM, og line-scan intensitetsprofiler, såvel som detaljerede iskrystalstudier.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad man skal mene om den dybeste del af iskernen, men det er vanskeligt at konkludere noget i øjeblikket.

Boring: 8,08 m, borernes dybde: 2394,52 m.
Logning: 7,43 m, loggernes dybde: 2410,79 m.
Iskernebehandling og analyse: bag 1271-1319 (25,30 m), 723,80 m.
CFA: bag 3662-3697 (19,80 m), 2033,35 m.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Boret og opmålt iskerne.
  2. Behandlet og analyseret iskerne.
  3. Målt CFA.
  4. Fejret Tims 50 års fødselsdag.
  5. Afholdt Science møde.

Vejr: Klar blå himmel, vind 5 m/s fra SSE, og temperaturer -17°C to -6°C.

Feltledere Dorthe Dahl-Jensen og Anders Svensson

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→