30 June 2010

Flylogistik

En falkekikker i lejren
Falken er stadigvæk på NEEM. Her en falkekikker.

I dag havde vi en succesfuld flymission og udskiftning af personale i lejren. Flyet, Skier 92, blev noget forsinket på grund af en tæt tåge i Sønderstrømfjord (SFJ), men det lettede ved 10-tiden og ankom til NEEM kort efter middag. Skier'en medbragte 14 passagerer, borevæske og et iskernebor, som vil blive brugt til at bore mindre iskerner fra overfladen.

Flyet skulle afgå med 19 passagerer, og blev lastet med iskernekasser og cargo. På grund af det dårlige vejr i SFJ, skulle skier'en flyve tilbage via Thule. En opdateret vejrudsigt viste imidlertid, at vejret også var blevet dårligt i Thule. Nu blev situationen kompliceret, fordi flyet ikke havde brændstof nok til at flyve til en lufthavn længere væk, og vi kunne ikke give flyet brændstof fra lejren. Mens der blev arbejdet på at løse dette problem, havde lejren 60 personer til frokost, som blev godt betjent af adskillig erfarne kokke og opvaskere. Løsningen blev, at omdirigere flyet til Summitlejren i centralgrønland, som havde godt vejr og et brændstofsdepot, og så vente der, indtil vejret blev bedre i SFJ.
Kl. 21 var skier'en tilbage i SFJ og iskernekasserne var sat sikkert i en fryser.

Hvad vi har lavet i dag:
1. Boring og opmåling. Borernes dybde: 2303,08 m. Loggernes dybde: 2322,16 m.
2. Ingen opskæring af is i dag.
3. CFA målinger. 19,8 m. Slutdybde: 1898,05 m.
4. Modtog Skier 92.

Vejret: Klar blå himmel, vind 2-5 m/s fra ESE, temperaturer -16 °C til -8 °C.

Assisterende feltleder, Anders Svensson

 

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→