23 June 2010

NEEM lejren i højt gear

Solen går aldrig ned over de sovende telte i NEEM lejren
NEEM bymidte og forstæder. Når lejrpopulationen vokser, bliver det populært at flytte 'ud af byen' i mindre telte.

Efter gårsdagens udskiftning af personale er der nu 37 personer i lejren, hvilket er nær det maksimale i en fuldt operationel lejr. Alting er i gang: boringen fortsætter støt mod den spændende Eem-is, som sandsynligvis ligger 100 m under den aktuelle boredybde. Iskerneopskæring og -behandling følger generelt boringen, men i øjeblikket er der tid til at behandle noget af den Holocene 'skør-is', som har overvintret i lejren.
CFA (den kontinuerte kemianalyse) og alle de associerede analyser har gjort gode fremskridt sæsonen igennem, og i øjeblikket bliver 40.000 år gammel is fra sidste istid analyseret.

Landingsbanen bliver præpareret og cargo klargøres til en flymission i morgen.
Mange af lejrens aktiviteter filmes og dokumenteres af vores outreach deltagere. Sidst, men ikke mindst, summer køkkenet af aktivitet dagen igennem, når der tilberedes mad til de hårdtarbejdende mennesker.

Hvad vi har lavet i dag:
1. Boret og opmålt iskerner. Borernes dybde: 2193.11 m. Loggernes dybde: 2211.48m.
2. Iskernemåling og opskæring: 28 bags 'skør-is' fra 1117 til 1145.
3. CFA målinger. Målt i dag: 8,8 m. CFA dybden er 1778,15 m.
4. Præpareret landingsbanen til at modtage fly i morgen.
5. Repareret en ud af to ødelagte centrifuger til filtrering af borevæske.

Ad.1: Borernes rapport
De sidste to dage har vi boret med de nye skær, hvilket er gået fint, og med en skærstigning på 2,7 mm. Spånopsamlingen er stadig ikke optimal, og nogle gange viser det sig ved korte kørsler efter lange kørsler.  Årsagen kan skyldes at der samler sig is under skoene, eller ved for stor opfyldning omkring borehovedet i begyndelsen af boringen.

Vi har endnu engang prøvet konfigurationen med en lukket hul aksel og uden ventil ved baronetkoblingen. I øjeblikket ser det ud til at fungere lige så godt som med den åbne, og vi håber med den nye konfiguration at kunne rense for ekstra spåner fra tidligere kørsler.

Vi har haft problemer med begge centrifuger de seneste to dage. Begge var ude af drift det meste af tirsdagen og i dag, onsdag. Den ene er nu i drift igen, hvorimod den anden er klar til skrotning.

Det nye team består om morgenen af Sigfus, Trevor og Thorbjørn, og om aftenen af Romain, HC og Ji Woong. Og så har vi Sebastian, som fungerer som stand-in.

Borernes dybde: 2193,11 m. Opmålt dybde: 2211,48 m.

Vejret: Blå himmel og god sigtbarhed dagen lang. Temp. -13 °C til -6 °C, vind 0-5 m/s fra Ø.

Feltleder, Anders Svensson

 

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→