En rutinesøndag
Fra lørdag aften: Carina og Aimee præsenterer lørdagens middag.
Søndag har sin egen rutine for borere og CFA folk. Mens folk i lejren vasker sig og tager rent tøj på lørdag, så er søndag dagen hvor borerne filtrerer borevæsken og CFA folkene rengør deres udstyr.
Vejret opførte sig bedre i dag end i går, så vi kunne køre ud på landingsbanen og præparere den til den planlagte flyvning på tirsdag. Men det er stadig varmt, og det vil give problemer for flyvningen, hvis ikke temperaturen falder før tirsdag. Den vejrudsigt, vi har modtaget, melder om forbedringer. Det håber vi virkelig.
Hvad vi har lavet i dag:
1. Boret, borehulsopmålinger, filtreret og opmålt iskerner.
2. Iskernemåling og opskæring: 26 bags fra 3874 til 3899.
3. Kalibrering og vedligeholdelse af CFA systemet. CFA dybden er 1730,85 m.
4. Præparerede landingsbanen med bjælkehøvl og snefræser.
Ad.1: Borernes rapport:
Boringen går fint nok. Vi har kun haft fem kørsler i løbet at lørdag og søndag, på grund af borehulsopmåling lørdag eftermiddag og aften, samt søndag formiddag og eftermiddag.
Søndagen begyndte med en fejl i styringen af hejseværket. Fejlen blev fundet i nødstop-systemet. Det var en afbrændt enhed ved nulstillingsknappen. Dette forhindrede begge styringer i at fungere. Martin udskiftede enheden med en fra vores reservekontrol.
Problemet med software kommunikationen, muligvis på grund af enheden til seriel-USB konvertering, fortsætter med at være der; men det har ikke forsinket boringen.
Skærstigningen er stadig 2,4 - 2,5 mm. Vi kan let skifte mellem de to pumpe/hul aksel systemer, og der er ikke mærkbar forskel på dem. Dettte gør livet noget lettere for borerne.
Borehulstemperatur i 2167m dybde: -13,6 °C.
Borernes dybde: 2155,76 m. Opmålt dybde 2170,38 m.
Vejret: Overskyet med tynde skyer. -7 °C til -4 °C , 3-5 m/s fra SV, i løbet af dagen drejende med uret til Ø. Sigtbarhed: Ubegrænset.
Feltleder, Jørgen Peder Steffensen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |