10 June 2010

Sepp's fødselsdag blev fejret i en velfungerende lejr

tekst
Sepps fødselsdags parade. Sepp sidder til højre på en sofa med krone og et kostescepter.

Sepps fødselsdag blev fejret på behørig vis efter middagen. Vi afholdt en fødselsdagsparade, mens vi sang sange, og bagefter gik vi indenfor til is og lagkage, tilberedt at vore to kokke, Sarah og Louise.

I forbindelse med gruppebilledet fra i går glemte jeg at nævne, at seks af vore tapreste beboere ikke er med. Enten sov de, da de er på nathold, eller også havde de andre opgaver. På lørdag, når alle har fri, vil vi tage et samlet gruppebillede.

I iskerneanalysen har vi fundet et vulkansk lag, som minder meget om et fra NGRIP iskernen i 2400,68 m dybde. Det er dateret til 58180 b2k (b2k betyder før år 2000). Her ved NEEM ligger laget i 1941,25 m dybde.

Hvad vi har lavet i dag:
1. Boret og opmålt iskerner.
2. Iskernemåling og opskæring: 44 bags fra 3502 til 3545.
3. Målte CFA. Målte 19,8 m. CFA dybden er 1587,85 m.
4. Arbejdede på landingsbanen med bjælkehøvlen.
5. Fjernede snedriver omkring hovedbygningen.

Ad.1: Borernes rapport:
Boringen er stabil. Vi havde 6 gode kørsler i dag med fuld spånopsamling.
De 5 ud af 6 kørsler gav mere end 3,35 m lange skerner.

Borernes dybde: 2011.03 m. Opmålt dybde 2026,20 m

Ad.3: Diskrete isotopprøver bliver nu indsamlet fra afskrabet fra mikrotomeringen, og målinger af isotoper foregår i gas- og isotoplaboratoriet. Fosfat-målingerne er nu sat op, og der arbejdes på at få justeret systemet ind.

Vejret: Overskyet med få perioder med solskin.  -12 °C til – 7 °C, vindstille til 5 m/s fra sydlige retninger. Sigtbarhed: Ubegrænset.

Feltleder, Jørgen Peder Steffensen

 
← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→