8 June 2010

Vi fik fly i dag fra Thule med brændstof

tekst
Vi pumper brændstof fra flyet til vores tank.

Da vi havde lavvande i brændstoftankene efter at flyet i søndags havde brug for påtankning, tilbød 109th os at få fløjet brændstof ind fra Thule som en venlighed. Det var et tilbud som vi ikke kunne afslå. Men vejret fortsatte med at være varmt og vores landingsbane var så ødelagt af flyet i søndags, at brændstofgaven viste sig slet ikke at være en god gave. Piloterne fandt, at landingsbanen var i så dårlig stand at de øjeblikkeligt sænkede den tilladte landingsvægt. Vi er nu, som i Ludo, slået ”hjem”.

I lejren er de nye folk allerede oppe i fulde omdrejninger. Det kan ses i dagens produktionstal.

Hvad vi har lavet i dag:
1. Boret og opmålt iskerner.
2. Iskernemåling og opskæring: 32 bags fra 3438 til 3459.
3. Målte CFA. Målte 19,8 m. CFA dybden er 1551,55 m.
4. Præparerede landingsbanen med fræser for at lave kontrast for flyet i dag.
5. Modtog Skier 11.

Ad.1: Borernes rapport:

De ny borehold er allerede i fuld sving. I 7 kørsler i dag borede vi mere end 20 m fin iskerne. Både skærstigningen og kernediameteren er stabil på henholdsvis 1,6 mm og 97,6 mm. Spåntransporten efter 1,6 m boring er stadig en udfordring; men kernelængder på 3,5 m er stadig mulige. Selv med et rent borehul, er det stadig påkrævet at rense den hule aksel grundigt.
Det er nødvendigt at rense alle de små huller langs den hule aksel og ikke blot akslens indre. Dette tager lang tid, så vi er igang med at forberede den anden huleaksel med pumpe og det hele, så vi kan skifte ud og bore videre, hvis det er påkrævet.

Borernes dybde: 1974,80 m. Opmålt dybde 1988,25 m

Vejret: Overskyet med flere lette snebyger.  -7 °C til – 2 °C , mindre end 3 m/s fra alle retninger. Sigtbarhed:  ubegrænset ned til 2 km under snebygerne.

Feltleder, Jørgen Peder Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→