29 May 2010

En god lørdag

Issektioner venter på at blive smeltet i CFA smelteren
Birthe er ved at gøre næste sektion is klar til at blive smeltet i CFA smelteren. Bemærk biblioteket af ventende stykker i reolen i snevæggen.

Vejret i dag har været storartet. Solskin, meget lidt vind og dejlig koldt.

Mens formiddagen og tidlig eftermiddag gik med de vanlige rutiner, så var der stor
trafik i lejren sent på eftermiddagen: Nogle stod på ski, nogle gik en tur og nogle nød solskinnet. Der var en stadig strøm af mennesker til og fra saunaen for at gøre sig parat til lørdag aftens middag.
Middagen i aften var japansk og øverste kok var Kumiko, assisteret af Sato, Jocelyne, Maibritt, Anne og Romain.
Aftens tema i middagstalen var, at NEEM var på rette vej, og at det var meget
tilfredsstillende, at se det mest avancerede CFA system i verden virke så fint i felten.

Hvad vi har lavet i dag:
1. Boret og opmålt.
2. Iskernemåling og opskæring af skør is. Behandlede 21 bags fra 2133 til 2153.
3. Præparerede forpladsen med bjælkehøvlen.
4. Målte CFA. Vi målte i dag 19,8 m. Sidste bag 2543, 1398,65 m.
5. Lavede hylder og skabe til laboratorierne.
6. Rejste linjen af flag på lejrens hovedgade.
7. Opsatte informationsskærm i spisesalen. Alle kan nu følge med i boringen on-line.

Ad.1: Borernes rapport:
Efter en ekstra filterkørsel producerede to kørsler 6,27 m iskerne på denne korte lørdag arbejdsdag. Vores spånopsamling er ikke optimal. Den tilpakkede pumpe skal
gennemgås af Steff, da flere af klapventilerne blev løse i sidste kørsel.
Skærestigningen er mindre end 2,0 mm. Trykkammer no. 2 kører fint med borestrøm
på 6,5 til 9,5 A.

Borernes dybde 1868,88 m. Opmålt dybde: 1878,59 m.

Vejret: Smuk dag og dejlig kold. -28°C til -18°C , 1 - 3 m/s fra SØ, S og SV. Ubegrænset.

Feltleder, Jørgen Peder Steffensen

 

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→