27 May 2010

Vi går igang med at løse en upopulær opgave

tekst
Opskærerne, Maibritt, Marie og Peter, laver plastposer til den skøre is.

Da de to bore-seniorer, Jakob og Steff, skal rejse om en uge, skal borerne nå igennem en række afprøvninger af forskellige indstillinger og kombinationer af enheder på boret for at sikre, at borerne hele sommeren har tilstrækkeligt med reservedele og indstillingsmuligheder. Vi kan derfor ikke forvente, at borerne når op på fuld produktion lige med det samme. For at give borerne fred, har vi besluttet at kaste os over opskæring og målinger på den skøre is fra sidste år som ligger på lager. Dagen igennem har folkene i analysehallen kæmpet med et nyt materiale: Iskerner med masser af brud, så de ligner puslespil. Iskernerne er dog intakte; men det kræver omhu og god blodcirkulation i fingrene at holde orden på de mange stykker. Alli og Theo allierede sig med analysefolket og i løbet af dagen fik man fremstillet holdere og transportbrædder som sikrer at isen kan flyttes uden at puslespillet falder fra hinanden. Man er nu ved at finde en ny rutine, så  produktiviteten kan øges.

 

Note om skør is:
Isen er sammentrykket sne. Derfor er den fuld af indespærrede bobler af luft mellem de oprindelige snekrystaller. Det er luften fra disse bobler som giver verdenssamfundet værdifulde og enestående oplysninger om atmosfærens indhold af drivhusgasser tilbage i tiden. Imidlertid bliver luften i boblerne trykket sammen mens islagene synker ned i isen fordi trykket i en gletscher stiger med dybden på samme måde som trykket stiger i havet. I isen stiger trykket med 9 bar pr. 100 m dybde. I 600 m dybde er trykket i boblerne på ca 50 bar, og det er så højt et tryk, at isen ikke kan klare spændingen. Der opstår mange spontane brud. Vi siger, at isen bliver skør. Is fra endnu større dybde er endnu mere skør; men heldigvis er naturen hjælpsom. Når trykket når op i nærheden af 90 bar, klemmes luften bogstaveligt talt ud af boblerne og glider ind i iskrystallerne, hvor luftmolekylerne danner en særlig kemisk binding med isen som kaldes klatrat-hydrater, eller krystalvand. Boblerne forvinder gradvist, og ved 1200 m dybde er de helt væk. Isen er nu krystalklar og bomstærk. Dybdeintervallet mellem 600 m og 1200 m kaldes for skør-is zonen.
Klatrat-hydraterne er kun stabile under tryk, så med tiden (over flere måneder) opstår boblerne igen. Den indespærrede luft kommer også ud når isen smeltes og det udnytter vi under CFA målingerne.


Hvad vi har lavet i dag:

  1. Boret og opmålt.
  2. Iskernemåling og opskæring.
  3. Fjerne snedriver omkring lagergaragen.
  4. Målte CFA. Alle analyser virker! Vi målte idag 19,8 m. Sidste bag 2469, 1357,95m
  5. Fremstillede særlige håndteringsværktøjer til opskæring af skør is.

Ad.1: Borernes rapport:
En lovende dag i borehallen med en produktion på 15,34 m. Trykkammer 2 er nu aktiv og producerede to fulde kørsler om aftenen med god spånopfangning. Der bliver brugt mindre strøm til motoren i denne sektion med 7 til 9 A istedet for 10 til 12 A (eller strømbegrænsning) i trykkammer 1. Konfigurationen langs den hule aksel er nøjagtig den samme som blev brugt til slut sidste år. Under alle omstændigheder er et rent hul og en ren hul aksel forudsætninger for en god boring. De to korte kørsler i dag var plaget af for mange løse spåner i hullet.

Borernes dybde 1851.34 m.

Ad.3: Behandlede 8 bags, fra 2100 til 2107. Opskæring af skør is. Vi har besluttet at springe line-scanneren over i skør-is zonen, da den kun vil kunne opfange de mange brud.

Vejret: Overskyet med tynde skyer og dis, om aftenen opklarende,  -20°C til  -13°C , 7-9 m/s fra S, om aftenen 2 m/s fra SSV. Sigtbarhed: Mellem 5 km og ubegrænset.


Feltleder, Jørgen Peder Steffensen 

tekst
For enden af analysehallen, i et stille hjørne, står Sepp og studerer isens krystalstruktur.

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→