Vi forbereder os på flyvningerne i næste uge
En nypræpareret landingsbane.
I næste uge har vi planlagt to flyvninger. Lejren er stort set klar til at
modtage det store ryk-ind, hvor lejrens besætning øges fra 14 til 37. Der
er stadig et par detaljer som mangler. Sverrir og Lou har arbejdet med at
klargøre paller med returgods. J.P. har forsøgt at fjerne buler fra
landingsbanen, og Ali, Sepp, Hans Christian og Jakob har rejst den sidste
teltbygning.
I borehallen har Simon gjort elektroniksektion nummer 2 klar,
således at vi nu har en sektion i reserve. Steff og Trevor bliver ved med
at hente isspåner op fra hullet, og Theo borer kølehuller. Matthias er ved
at være klar til det næste store ryk-ind af folk og udstyr i CFA
laboratoriet, og Jeff har målt temperaturer i borehullet fra sidste år.
Endelig er der Sarah, som fortsætter med at lave god mad til alle.
Hvad vi har lavet i dag:
1.Borerne lavede 4 kørsler med filteret.
2.Måling af temperaturer i borehullet fra firn luft analyserne sidste år.
3.Boring af kølehuller i den nye ishule. Efter 10 m boring brækkede en adapter.
Den bliver repareret.
4.Opførte sidste teltbygning: 12 x 20. Alle teltbygninger er nu rejst og indrettet.
5.Præparering af landingsbane og forplads. Vi arbejder på at fjerne buler
fra snedriver.
6.Har gjort flere paller med returgods klar til afsendelse.
7. Har klargjort den anden elektroniksektion til boret.
Ad.1: Borerne fortsætter med at hente borespåner op. Samlet set har de
hentet 97 kg spåner.
Vejret: Skyfrit hele dagen. -20°C til -10°C, 2-5 m/s fra S. Sigtbarhed:
ubegrænset. Om aftenen tåge med sigtbarhed ned til 200 m.
Feltleder, Jørgen Peder Steffensen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |