10 May 2010

Sig nærmer dagen, hvor en masse mennesker ankommer

Theo skærer til for at gøre plads til en ny dør
Theo skærer til ved indgangen til den nye ishule for at gøre plads til en dør.

Der er en særlig atmosfære i lejren i dag. Alle forventer ankomsten af 23 mand i morgen. Det bliver godt, ingen tvivl om det, men den særlige, fredelige hygge som de 14 lejråbnere har haft, vil få en ende. Vi er klar til at modtage de nye i lejren. Alt er rede; men vi føler det lidt som om vi har stilheden før stormen. Meget snart vil lejren eksplodere i aktivitet når lejrlivet her går ind i en ny fase. Alt måleudstyr vil blive stillet op, og boring- og iskerne analyserne vil begynde i løbet af en uge.

Det var varmt i dag, -5°C, så de nye burde faktisk ankomme i deres normale tøj, istedet for polarudstyr.

Hvad vi har lavet i dag:
1. Borerne lavede 7 kørsler med filteret.
2. Måling af temperaturer i borehullet fra firn luft analyserne sidste år.
3. Boring af kølehuller i den nye ishule.
4. Forberedte ankomsten af mange nye NEEM’ere.
5. Gjorde returgods klar til afsendelse.
6. Opstilling i CFA laboratoriet.

Ad.1: Borerne fortsætter med at hente borespåner op. Samlet set har de hentet 172 kg spåner.

Ad.4: Med 37 mennesker i lejren har vi brug for lidt mere struktur på lejrlivet. Der er blevet lavet lister over daglige opgaver, over hvem sover hvor, samt instruktioner og beskrivelse af pligter.

Vejret: Overskyet, om aftenen tåge, senere opklaring.  -18°C til -5°C, vindstille -6 m/s fra S og SSØ. Sigtbarhed: for det meste ubegrænset, i tågen 200m. Meget varmt og klistret vejr.

Feltleder, Jørgen Peder Steffensen

Matthias arbejder i CFA laboratorietMatthias arbejder i CFA laboratoriet.

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→