29 June 2008

NEEM borehullet er nu afmærket I borehallen.

Drill hole

Den hængende skruetrækker mærker positionen på NEEM borehullet i borehallen.

Vejret i lejren er stadig virkelig godt med blå himmel, lav vind og varme temperaturer. Det er en fornøjelse at arbejde på overfladen. Taget på laboratoriehallen blev færdig i dag og blev fejret om eftermiddagen med kaffemik på taget. På kuppelen blev toppanellerne sat ind og arbejdet med at sikre panelerne fra ydersiden fortsatte. I borehallen blev der sat vinduer i taget så lysforholdene er gode i den 6,6m dybe borehal. Boreudstyret blev fundet på flypallerne og bragt ned i borehallen. Positionen af borehullet blev omhyggeligt opmålt og mærket med en snor fra tag til gulv i borehallen. Udstyr til at opmåle iskernerne blev fundet frem. Vi håber at begynde boringen i morgen.

Kaffemik på laboratoriehallen nye tag.

Hvad vi har lavet i dag:

  1. Taget på laboratoirehallen blev lavet færdig.
  2. Toppanelerne på kuppelen blev monteret og arbejdet med at skrue panelerne fast på ydersiden fortsatte.
  3. BAS: GPS opmålingerne blev afsluttet og de stationære radaropmålinger påbegyndt.
  4. Vinduer blev monteret i borehallens tag.
  5. Boreudstyret blev fundet på flypallerne og flyttet ned i borehallen.
  6. Præcis opmærkning af NEEM borehullets placering i borehallen.
  7. Brændstof optælling.

Vejr: Blå himmel, -12 to -2 C, vind 10 knob fra S, visibilitet ubegrænset.

Ad 1. Nedgangen til laboratoriehallen vil blive holdt åben mens det stadig er godt vejr. Det letter arbejdet med at bringe udstyr ned i hallen..

Ad 5. 13 tønder JetA1 + bladder JP8; 6 tønder Mogas, 100l glycol.

FL, D. Dahl-Jensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→