Nye folk i lejren
Sarah bager kager på sin sidste dag I NEEM-lejren. Sarah, du har udført mirakler. Tak fra alle i lejren.
Vejret idag var perfekt til at modtage fly og en stor del af holdet ved NEEM blev afløst.
For at udnytte det kolde morgenvejr blev det planlagt at flyve fra Kangerlussuaq kl 04:30 således at flyet vil nå NEEM kl 07:00. Det viste sig at være en god plan og tmperaturen var -13°C da flyet landede i NEEM lejren. 6 personer forlod lejren og 9 personer ankom. For de nyankomne blev dagen blev brugt til at vænne sig til lejren og aktiviteterne. Vi har en dags overlap mellem læger, kokke og mekanikere så meget af dagen blev også brugt til at udveksle information. Med 2 kokke i lejren blev vi ganske forkælet med sushi, lasagne, 2 kager og jordbær overtrukket med chokolade. Tak!
Hvad vi har lavet idag:
Modtog skier 73 kl. 07:00.
- Fræsning og udvidelse af parkingsområde og fræsning af skispor fra taxi-området og skiway.
- Montering af de resterende paneller på udsigtstårnets taget.
- Skære tømmer i rette længder til taget på laboratoriehallen.
- Pakke mad og andre godter ud fra de modtagne paller.
- Lægge planer for pilot-borehullet.
Vejr: blå himmel, -14 til -5°C, vind 10 knob fra SSW, sigt til horisont.
Ad 1. Flyet lavede kun små spor på landingsbanen og parkeringsområdet. Når flyet var parkeret, kunne for-skien løftes fra overfladen. Flyet havde for-skien fri fra banen efter 1/3 af banens længde og var i luften før midten af skiwayen ved afgang.
Ad 6. Vi forslår at vi borer pilothullet og reamer det (dvs. øger diameteren for at gøre plads til det rør, borevæsken skal hældes ned igennem) før borehallen indrettes, således at iskerneboret vil være klar til overflade-gas-programmerne der begynder efter d. 10. juli.
FL, Dorthe Dahl-Jensen
Kuplen (eller globen?) med tag på udsigtstårnet.
Kuppel-bygge-holdet iagttager at taget bliver lagt på udsigtstårnet. Gammelt og nyt personale diskuterer.
Nærbillede af udsigtstårns-byggeholdet i aktion.
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |