24 June 2008

Intet fly idag, så byggeriet fortsætter

Bortset fra udsigtstårnet, er hovedbygnings-kuplen nu færdig udvendig.

Bortset fra udsigtstårnet, er hovedbygnings-kuplen nu færdig udvendig.

Flyet idag blev aflyst på grund af vejret, så vi fortsatte med at montere vinduer, gulve og paneler på kuplens top.

Flyet idag blev aflyst fordi vejret var for skyet og for varmt. Vinden var ikke noget problem idag. Det tog et lille stykke tid for folk at vænne sig til tanken om at der ikke var noget fly; men senere fik vi udført en god dags arbejde indenfor og udenfor kuplen. Sverir fik en ekstra dag til at vise Michael nogle flere mekanker tricks, og Blair og Bill fik lejlighed til at vise hvorledes udsigtstårnet skulle bygges. Peter, Sebastian og Gaël blev til et Velux-hold, og de monterede alle Veluxvinduer. Sarah forkælede som sædvanligt alle med sin kogekunst, og med sin store hobby: At bage kager. Vi sluttede dagen med at fejre Sct. Hans en dag forsinket, da vi havde gemt fejringen til det nye hold.

Holdet i lejren

Et gruppebillede af holdet i lejren før den store udskiftning i morgen. Fra venstre til højre: Peter, Sebastian, Michael, Blair, Sarah, Bruce, Hasse, Gaël, Sverrir, Claus og Bill (J.P. tog billedet)

Hvad vi har lavet idag:

  1. Monterede 5 veluxvinduer på kuplen. Nu er alle Velux vinduer monteret.
  2. Lagde gulv i udsigtstårnet. Det er nu halvt færdigt.
  3. Monterede to paneler på udsigtstårnets tag.
  4. Fræsede midten af landingsbanen, kørevejene og forpladsen.
  5. Sne bakken til Garage 2 er færdig. Den skal nu planeres.
  6. Fejrede dansk Sct. Hans.

Vejret: Det meste af dagen: Overskyet, -7 til -5°C, 1-2 m/s fra SV. Dårlig kontrast. 5 km sigt. Sne. Efter kl 16: opklaring. Kl 20: blå himmel, -8°C, 2 m/s fra SØ, uendelig sigt.

Feltleder, Jørgen Peder Steffensen

← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→