Uge 28

Tirsdag, 10. juli

Efter mandagens møde med mission commander, blev det besluttet at lave et nyt forsøg på put-in tirsdag aften.

Onsdag, 11.juli

Put-in er aflyst!

Efter to timers flyvning og blot et par minutter inden der blev lagt an til landing ved NGRIP, måtte skier 96 opgive forsøget grundet tekniske problemer.

Næste forsøg bliver torsdag, 03:00 L

Én af motorerne blev lukket ned på tilbageturen til Kangerlussuaq.

Torsdag, 12. Juli

Så kom vi endelig afsted.

Afgangen var sat til torsdag morgen kl 01.30. Denne gang ville 109th (Herkules folkene), være helt sikre på at alt skulle lykkes. Der er stabilt højtryksvejr over Indlandsisen, så nætterne er rigtigt kolde. Det er vigtigt, for ellers bliver sneen så blød, at maskinerne ikke kan lette. Klokken 02.00 sad vi alle i maskinen. Motorerne startede; men så et øjeblik efter blev de slukket igen. Vi tænkte: "Det er løgn, skal vi nu igen aflyse?". Heldigvis kom mekanikerne og skiftede en kasse som havde nogle røde lamper tændt. Klokken 02.20 fløj vi afsted. En halv time senere startede en anden maskine mod den amerikanske Summit lejr. Denne maskine skulle så flyve til Summit for amerikanerne og på Summit laste de 8 ton af vores gods som blev efterladt der i Juni.

Der var en del tåge over Indlandsisen, hvilket var bekymrende; men da vi kom til NGRIP var det klart vejr og vi landede klokken 04.40 i strålende solskin og -19 C. Losningen af vore snescootere og Toyotaen med bælter gik fint og klokken 05.30 kunne flyet lette og vende næsen hjemad. Imellemtiden var det næste fly med godset fra Summit på vej til NGRIP - og så kom tågen rullende. Klokken 06.30 kunne vi vantro stå og se på flyet flyve lavt hen over lejren uden at kunne lande. Flyet fløj tilbage til Summit hvor det landede kl 07.40. Man ville flyve hjem til Kangerlussuaq med vores gods! Imellemtiden var vejret selvfølgeligt atter klart ved NGRIP, og vi overtalte piloterne til at gøre et nyt forsøg. De fløj mod NGRIP kl 09.55, og minsandten om ikke tågen igen kom rullende 10 minutter før de ankom. Heldigvis fandt de et hul i tågen og landede kl 10.45. Vi kunne i tågedisen se flyet køre forbi lejren og "lægge tre store æg". Det var vores paller med gods som simpelthen blev rullet bagud i sneen mens flyet kørte forbi. Derefter forsvandt flyet igen i disen og vi kunne høre motorerne brøle da de forsøgte at lette fra landingsbanen. Første forsøg mislykkedes; men anden gang kom de i luften. Så klokken 11.10 kunne vi alle smile og gå igang med arbejdet. NEEM traversen er endelig kommet på skinner. Det første vi gjorde var at gå i seng. Alle har været vågne hele natten frem til middagstid. Klokken 16 stod vi op igen og gik igang med at pakke ud. Vi bor fint i NGRIPs gamle main dome. Generatoren kører, køkkenet virker, varmen breder sig og musikken stiger op fra underetagen. Alt i alt en god dag.

Det har været en hård fødsel. Rigtigt mange mennesker har hjulpet os for at få tingene til at lykkes på trods af vejrliget. Især vil vi takke 109th personalet for gå-på-mod og staben på Summit som så mange gange har måttet arbejde med at tanke fly og håndtere fly på vore vegne.

Fredag, 13. juli

Fuld gang på forberedelserne til traversen.

Alle folk var igang udenfor idag. Vejret var o.k. Overskyet, lidt sne, vind på 4 m/s fra Sydvest og
-5 C. Vi fik en del fra hånden.

Steffen, Simon og Sverrir byggede en platform rundt om røret ned til NGRIP borehullet så tårn og kabeltrisse til vore borehulsmåleinstrumenter kunne stå solidt. Hejseværket blev sat på plads, så i morgen kan vi gå igang med at opmåle NGRIP borehullets form, d.v.s. diameter, hældning og retning af hældningen. Når disse målinger bliver sammenlignet med tidligere målinger fra 2001, 2003 og 2004 får vi et billede af hvorledes borehullet deformeres af Indlandsisens flydning. Den mest interessante måling bliver dog borehullets temperatur. Vi måler temperaturen meter for meter ned gennem hullet (3090 m dybt) med 1/100 grads nøjagtighed. Disse tal fortæller både om fortidens kulde og varme (Indlandsisen husker stadig hvor kold den var i sidste istid) og om den geotermiske varme fra undergrunden under isen.

Claude og Susanne har fået fyldt Toyotaen med avanceret radarudstyr og de er snart klar til at teste det og montere radarantenner.

Maria og Peter er igang med monteringen af tyskernes radar. Den bliver monteret på en Nansenslæde og trukket af en snescooter.

Det meste gods er nu sorteret ud i pæne bunker.

Sverrir og J.P. har gravet de tunge tyske slæder til traversen ud af tre års snedynger.

Lars har pakket GPS-udstyret til positionsopmålinger langs traverseruten ud og gennemgået det.

Lars lavede engelske bøffer med kartoffelmos til middag. Vi fik en lille fadøl til.

Lørdag, 14. juli

Alle folk har været i gang med at klargøre udstyr og køretøjer, undtagen Simon og Steffen som har opmålt det dybe NGRIP borehul.

Logningen, som opmålingen hedder, kunne foretages ned til 2950 m dybde, d.v.s. ned til 140 m over bunden. Dernede sidder der en forhindring i form af en isprop som udstyret ikke kunne passere. Alle de vigtigste data er dog sikret, så det gør ikke så meget, at vi ikke kunne nå helt ned.

J.P. og især Sverrir har skiftet bælter på det ene store bæltekøretøj, og Maria og Peter har lavet deres første test af det tyske radarudstyr.

Al elektronikken til den amerikanske radar er nu installeret i Toyotaen så Claude og Susanne er gået igang med at bygge antenneslæden.

Lars har monteret en GPS referencestation og er gået igang med at klargøre GPS udstyret til traversen.

Vi fejrede lørdag aften på behørig vis med skjorte og slips til mændene og fine kjoler til kvinderne.

Aftensmaden bestod af italiensk inspireret pastaret, kok: J.P. Til dessert var der blåbær med vanillekrem.

Vejret er fint om end lidt varmt: - 6 C, overskyet og ikke meget vind.

Søndag, 15. juli

Klargøringen af udstyr og køretøjer fortsætter. Simon og Steffen er ved at pakke borehulsmåleudstyret sammen.

Sverrir har klargjort det ene store bæltekøretøj, og Maria og Peter har nu deres udstyr klar. Dette betyder, at Maria og Peter kan hjælpe til med at forberede lastningen af de store slæder.

Claude og Susanne er færdige med at bygge antenneslæden til Kansas radaren. De mangler nu blot at forbinde antennerne med elektronikken i Toyotaen. De kan begynde testkørsler i morgen.

Lars har sorteret gods, og han er nu i gang med at sikre, at alle GPS enheder i traversen får indprogrammeret samme rute.

J.P. har kørt Caterpillar. En stor slæde er blevet tømt for brændstof. Det giver plads til andet gods. 34 tromler brændstof er sat i depot. Det bliver hentet senere af den næste travers.

Aftensmaden bestod af kinesisk risret, kok: Peter og Maria Til dessert var der blåbær med is.

Vejret er fint om end lidt varmt: - 4 C, overskyet og næsten ingen vind.

← Forrige

Næste →