Stille og roligt er vi ved at finde en rytme
Vi er blevet vant til at domen står stille – og det er en dejligt, at den gør det – og vi kan nu få to varme måltider om dagen.
I dag delte vi os i flere grupper: Pat servicerede og reparerede den store traktor. Han startede også på at tjekke GrIT slæden, hvor der nu kun er hans egen bagage på. Sverrir forberedte områderne, hvor tømrernes værksted og domen skal placeres. Dorthe tilberedte nogle lækre måltider og Anna og Nanna satte både landingsbanens flag op og arbejde med Hugh Corr radaren. Paul, Helle, Mathias og Joel byggede værksteder, Sepp dokumenterede lejraktiviteter og J.P. kørte op og ned ad landingsbanen, for at gøre den fast og jævn.
Vores arbejde går fint fremad, godt hjulpet på vej af det flotte vejr.
Til aften havde vi foredrag, hvor alle fremlagde deres seneste resultater. Aftenen sluttede af med nogle film om NGRIP boringerne fra 1999 og 2000.
Dagens aktiviteter:
1. Afsluttet arbejdet med at markere hele landingsbanen
2. Fjernet det sidste fragt fra GrIT slæden
3. Udført reparationer og vedligeholdelsesarbejde på CASE traktoren
4. Startet på at opføre mekanikerens værksted
5. Gjort klar til at opføre tømrernes værksted og domen
6. Læsset delene til tømrernes telt af, hvor teltet skal opføres
7. Tjekket British Antarctic Survey, Hugh Corr radaren
8. Udjævnet landingsbanen 2. Gang (zig-zag)
Vejret: Smuk dag. Temp. -17°C til -26°C, 2-5 m/s fra VSV. Sigtbarhed: klart vejr.
FL, J.P. Steffensen
← Forrige dagbogsblad | Næste dagbogsblad→ |