Og vi pakker stadig … – University of Copenhagen

NEEM > Feltdagbøger > Feltdagbogen 2015 > Og vi pakker stadig …

16 May 2015

Og vi pakker stadig …

En plan over, hvordan traktorer og slæder skal placeres under traversen

En plan over, hvordan traktorer og slæder skal placeres under traversen


Da vi tømte NEEM lejren, placerede vi alle tingene på en lang række langs slæderne. Og de seneste dage er rækken mere eller mindre forsvundet, og kun nogle enkelte ting mangler at blive sat på slæder.

Nogen satte plastikkanter på de to brændstofstanke, og andre gravede de 30 meter varmerør fri, som lå mellem den tidligere generator og domen.

Til aften fik vi grønlandsk rensdyr, som Dorthe havde tilberedt. Paul stod for desserten. Det var en skøn og afslappende lørdag aften.

Nervøsiteten breder sig, jo nærmere vi kommer afrejsedatoen.

Dagens program:
1.    Næsten færdige med at pakke slæder
2.    Sat plastikkanter på de to brændstofstanke
3.    Placeret Caterpillaren på den store slæde
4.    Gravet varmerørene fra den tidligere NEEM lejrs generator fri
5.    Fejret lørdag aften
6.    Kontaktet vores kollegaer på Renland kl. 19.00 lokal tid (21.00 Renland tid)

Ad.4: Renland teamet har det godt – godt humør, og travlt på den gode måde. De har haft tåge og sigtbarhed til 100 m. Temperaturen -8°C. Hovedboringen er nået ned til 85 meter og den korte boring til 71 meter. Den amerikanske firn- og luftindsamling er afsluttet. Teamet forbereder nu den anden korte boring.

NEEM vejret: Klart hele dagen. Temp. -17°C til -26°C, 3-5 m/s fra S. Sigtbarhed: god sigt.

FL, J.P. Steffensen


← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→