8 May 2015

Vi fortsatte, hvor vi slap i går

tekst

Nanna og Anna udfører radar og GPS målinger

Ligesom i går, var vi opdelt i to arbejdsområder: nogen indsamlede sneprøver og udførte radarmålinger (videnskabeligt arbejde), og andre pakkede lejren ned (logistisk arbejde).

Hen ad eftermiddagen aftog vinden fra 7 til 3 m/s, og det var fint i forhold til at fjerne teltdugen fra tømrernes værksted.

Vi fik også fjernet de sidste markeringer ude fra landingsbanen – og de vil først blive brugt igen, når vi kommer til den nye lejr - EGRIP.

Omkring 19.000 l brændstof blev overført fra NEEM tankene til de særlige beholdere, som Pat har arrangeret på GrIT slæden. Det er væsentligt lettere at transportere brændstof i disse ”blære-formede” beholdere fremfor i tønder.

Dorthe var optaget af at finde fejlen, som er opstået i betjeningen af spillet. Spillet er uundværligt når vi skal fire loggeren ned til bunden af det 2538 m dybe NEEM borehul.

Vi fik kontakt til vores kollegaer på Renland iskappen, og var glade for at høre, at de nu har fået alt udstyr fløjet ind, og at opbygning af lejren går fint.

Dagens program:
1.    Vedligeholdelsesarbejde og justering af GrIT slæden
2.    Overført brændstof fra NEEM tanke 2 og 3 til GrIT beholderne på GrIT slæden
3.    Opsat udstyr til at udføre målinger i borehullet. Fejl finding på spillets betjening
4.    Fortsat indsamling af sneprøver og udført overfladeboringer
5.    Trænet i at bruge GPR radar og GPS
6.    Fjernet teltdugen fra tømrernes værksted
7.    Fjernet resterende flag fra landingsbanen

Ad.2: Mere end 5000 l er tilbage i NEEMs tank 1

Vejret: Spredt skydække det meste af dagen. Temp. -19°C til -26°C, 3-7 m/s fra S og SV. Sigtbarhed: det meste af dagen 1-3 km. Enkelte snebyger, og let tåge.

FL, J.P. Steffensen



Paul ved snehullet, hvorfra han udtager prøver. I baggrunden ses en flot halo



← Forrige dagbogsblad   Næste dagbogsblad→