7 August 2012

Lejren skrumper ind

Udsigten fra Domen over området, hvor bore- og den videnskabelige hal var. Det eneste der nu er tilbage er røret, som forlænger borehullet, og som nu stikker op over sneoverfladen. Fotoet er taget d.8 august, efter snestormen havde raseret d.7).

 

NEEM lejren skrumper stille og roligt ind, og i dag fik vi fuldført et kæmpe stykke arbejde. Efter vi havde flytte alt ud fra den videnskabelige hal, fyldte vi alle huller, indgange og skakter op med sne, alle markeringer blev fjernet, og området blev jævnet helt ud. Nu er der kun det forlængede rør til borehullet, der stikker op over sneoverfladen.

Dagen begyndte fint med solskin og gode arbejdsforhold, og vi fik udført en masse. Men efter frokost blev det overskyet og temperaturerne steg til -2°C. Til aften begyndte det at sne, og på grund af de høje temperaturer, begyndte vandet at dryppe ned i hovedbygningen. Kl. 2200 ramte endnu en snestorm NEEM, og førte snefygning og faldende temperaturer med i kølvandet.

Alle i lejren er aktive, og i gang med forskellige opgaver, og derfor er dagens liste over hvad vi har lavet, lang.

Hvad vi har lavet i dag:
1.   Genopfyldt rampen, elevatorskakten og trappetårnet, som førte ned til borehalle, med 
      sne
2.   Udjævnet hele området over den tidligere bore- og videnskabelige hal
3.   Markeret 7 snetoppe, hvor slæderne med cargo skal stå
4.   Udjævnet landingsbanen, taxivejen og apronen med bjælkehøvlen
5.   Flyttet fødevarer over i  Domen og ned i ballonhallen
6.   Pakket det japanske udstyr
7.   Dokumenteret og ryddet op i Domens 1. sal
8.   Dokumenteret
9.   Nedtaget alle små telte

Vejret:-2°C til -9°C. Vind: 5 – 7 m/s fra SØ, senere 10 - 13 m/s fra V. Fint til morgen, senere overskyet. Kl. 2030 begyndte det at regne og sne. Kl. 2200 blev lejren ramt af en regulær snestorm, og temperaturerne faldt med 4 grader.

FL, J. P. Steffensen


← Forrige dagbogsblad 
                                                   Næste dagbogsblad→