31 July 2012

Endnu et smeltelag er blevet dannet i en dybde af 20 cm

Tømrernes værksted er blevet flyttet fra hullet til venstre, til en ny snetop. I 2008 var hullet en snetop på 2 meter, så det illustrerer tydeligt, hvor meget sne der er faldet de seneste år i NEEM lejren. Caterpillaren til højre giver en god ide om størrelsesforhold.

Som følge af det usædvanligt varme vejr vi har haft siden midten af juli, er endnu et lag af genfrossen vand blevet dannet indenfor de seneste tre dage.

Vi er temmelig trætte af  vejret som det er nu. Solen ser vi næsten ikke, og når det ikke er tåget, har vi et tykt skydække og sne - eller mere præcist, byger med slud. Alt er vådt. Returgodset, som vi pakker på de store slæder,  bliver dækket af fygesne og indkapslet af is.

Sneen er glat og blød, og det føles næsten som at gå på sæbe. Alligevel tager alle fat, og vi får udrettet en masse.

På grund af tø og hård vind er vi igen blevet nødt til at udsætte de isolympiske lege; men i morgen vil vi genoptage konkurrencen.

Hvad vi har lavet i dag:
1.  Luftprojekt med prøveudtagning
2.  Flyttet tømrernes værksted til den nye snetop, og drejet det 135 grader
3.  Udstyret fra borehallen er pakket på slæder og er blevet dokumenteret. 3/4 er
     udført.
4.  Samlet 50 l  sommersne til måling af isotoper

Vejret:-5°C til -1°C. Vindstille til 8 m/s fra SV. Overskyet og med snebyger dagen igennnem. Et kort solstrejf ved middagstid.

Lou graver hjørnet af værkstedet fri før det bliver flyttet op ad bakken, til hvor traktoren står. Skikkelsen til højre er ikke en anden NEEM’er, men Lou’s polarovertøj, som hun har smidt i det varme vejr.

 

Det klare blå bånd, som viser sig i 20 cm dybde, er genfrossen smeltevand fra overfladen. Når overfladen smelter, siver vandet ned gennem den porøse sne, indtil det når temperaturer under frysepunktet. Her genfryser det, og former et islag nede i sneen.

 

FL, J.P. Steffensen

← Forrige dagbogsblad 
                                                      Næstedagbogsblad→