17 June 2012

Perfekt vejr til at flytte ting i

Pisten Bullyen trækker caterpillaren som trækker værkstedet fra den gamle dal til den nye snetop. Alt blev klaret i bedste stil, og værkstedet står nu på den nye forhøjning.

I dag er vinden løjet af, og vi kunne inspicere de nye snedynger, som havde hobet sig op rundt omkring i lejren.

Foruden boringen i det dybe borehul, havde vi rigeligt af udendørs aktiviteter: Værkstedet blev flyttet op på den nye snetop ved en spetakulær manøvre, vi startede udgravningen til borehallens nye rampe, de første GPS punkter i NEEM blev målt, aerosol målingerne blev opstartet, der blev udtaget overfladeprøver med henblik på DNA analyser, og udstyr fra den videnskabelige hal blev flyttet op på sneoverfladen.
Vejrudsigten truer med en ny storm indenfor et par dage, men vi håber vi kan fortsætte det udendørs arbejde i morgen.

Hvad vi har lavet i dag
1.  Boret 63 cm sedimentkerne. Total længde: 4,9
2.  NEGIS: Alt er vel. Sol og stille vejr, og det videnskabelige arbejde er startet
3.  Flyttet værkstedet op på den nye snetop
4.  Arbejdet på at åbne rampen ned til borehallen
5.  Afsat 4 GPS positioner indenfor en distance af 7,5 km
6.  Flyttet ting op fra den videnskabelige hal
7.  Påbegyndt aerosol målingerne i teltet, hvor der bliver samplet vanddampe
8.  Udtaget overfladeprøver til brug for DNA analyser
9.  Med forsinkelse, fejret Lars’ fødselsdag

Vejret: Stille vejr med sol og snebyger, vind mellem 1 og 5 m/s fra S, temp. -9°C til -12°C.

Fl, Anders Svensson

← Forrige dagbogsblad 
                                                      Næste dagbogsblad→