12 June 2012

Udveksling af mandskab, DV besøg og sedimentkerner

En gruppe interesserede DV’ere bliver guidet rundt i lejren af den gule mand – bedre kendt som JP.

 

I dag ankom C-130’eren fra Sønderstrømfjord (SFJ) med nyt mandskab til lejren samt en større gruppe af interesserede DV’ere (Distinguished Visitors). Efter to timers rundvisning i lejren, fløj DV’erne videre til Summit, sammen med de NEEM’ere som forlod lejren. På Summit skulle de gøre et kort ophold, før de fortsatte til SFJ.
Boringerne med det store bor fortsatte i borehallen, hvor de fik adskillige kerner op. Kernematerialet er et miks af is og ”frossen mudder”, som umiddelbart består af meget fine korn.

I NEGIS lejren havde de også succes med overfladeboringerne, og de nåede ned til en dybde af 61m. Borerne blev efterladt alene ved NEGIS, mens Polar 6’eren fløj frem og tilbage med udstyr til lejren.

Hvad vi har lavet i dag:
1.  Boret ”is-mudder” op med det store bor fra det dybe borehul
2.  Modtaget Skier 31 med DV’ere, nye NEEM folk, gods og brændstof
3.  To timers rundvisning i lejren for DV’erne
4.  To Polar 6 flyvninger med udstyr til NEGIS
5.  Overfladeboringer ved NEGIS: 17 – 61m
6.  Udpakket nyankomne paller
7.  NEGIS teamet arbejdede på den seismiske profil vest for NEEM lejren

Ad.1: Boringerne under isen fortsætter langsomt men sikkert og med to kørsler om dagen. Materialet, som vi henter op fra grundfjeldet, består nu mere og mere af fint leragtigt korn, og ikke så meget is. Vi arbejder stadig i mørkekammerbelysning når vi borer og pakker kernerne, så vi senere kan datere materialet ved brug af luninescens.

Ad.2:  Skier 01 ankom til NEEM kl. 11.06 med tre nye NEEM’ere, 14 DV’ere (medlemmer af det danske folketing, Forsvarskommandoen, Rigsombudsmanden, grønlandske politifolk, CPS personnel) og to medarbejdere fra Euronews. Vi modtog to paller med videnskabeligt udstyr og fødevarer, to snescootere, slæder, og 5000 lbs brændstof fra Skier 01. Skier lettede med kurs Summitlejren kl. 13.09 med alle DV’erne ombord samt fem NEEM’ere. Flyet benyttede kun halvdelen af landingsbanen ved take-off. En stor tak til alle besøgende, flybesætningen og NEEM’erne for at det hele gik så godt og ubesværet.

Ad.5: Af ukendte grunde brød den nye strømforsyning sammen kort tid efter den var blevet tilsluttet boret. Alligevel blev der udført en succefuld boring ved hjælp af en reservestrømforsyning, og borerne havde god fremgang. Hvis vejret tillader det, vil boringen fortsætte i morgen.

Vejret: Smuk dag med klar blå himmel og enkelte tågebanker om morgenen. Temp. -9°C til -21°C, 2-5m/s fra S.

FL, Anders Svensson

← Forrige dagbogsblad 
                                                            Næste dagbogsblad→