7 June 2012

Så kom LC-130'eren endelig

Det er nødvendigt at fjerne al sne omkring værkstedet, for at kunne løfte det op til dets nye placering. Da værkstedet blev opsat i 2008, stod det på en 1,5 m høj snebakke.

Det betalte sig at vente på godt vejr. I dag have vi en vellykket flyvning med New York Air Guard Hercules flyet med ski – og besætningen var meget begejstrede over landingsbanen.

Netop som LC-130’eren ankom, skulle DC-3’eren til at lette, så mens LC-130’eren taxaede ind, taxaede DC-3’eren ud til take-off. En kort stund lignede NEEM lejren en travl lufthavn.

Når LC-130’eren kommer, betyder det altid store ændringer i lejren. Adskillige folk rejser og mange ny kommer til. Nogle projekter bliver afsluttet og andre starter op.

Hvad vi har lavet i dag:
1.  Forberedt boringer i grundfjeldet med det dybe bor
2.  Modtaget Skier 51 (92) med 12 nye NEEM’ere, og sagt farvel til 5. Vi er nu 26 
     i lejren.
3.  Basler flyvning til Illulissat
4.  Udpakket gods og arrangeret de friske fødevarer på lageret
5.  Sorteret NEGIS gods
6.  Påbegyndt konstruktion af taget over nedgangen til renden, hvor vi
     eksperimenterer med ballonen

Ad.1: Boret er blevet monteret, og i morgen vil borerne foretage den første nedsænkning af boret i det dybe borehul, til en dybde af 2538m.

Vejret: Tæt tåge om morgenen, som lettede kl. 8.30, ellers klart vejr. Temp. -6°C  til -17°C, 2 m/s fra SØ. Sigtbarhed: Tåge, og senere klart vejr.

Et smukt portræt af overfladeboret, som bliver betjent af Simon og Trevor.

 

FL, J.P. Steffensen


← Forrige dagbogsblad 
                                                          Næste dagbogsblad→